Forskeren er en mand – selvfølgelig ...

Er pengepuljer til kvindelige forskere diskrimination af mænd? Den debat bølger kraftigt frem og tilbage, efter at Folketinget og Det Frie Forskningsråd i efteråret afsatte 110 mio. kr. til at sætte skub i især kvindernes forskning. Men hvordan klarer de sig egentlig i forhindringsløbet frem mod de fornemste poster i universitetsverdenen. Og hvorfor kan de fleste kvinder ikke selv?

Artiklens øverste billede
Kvinder er groft underrepræsenterede i universiteternes top. En af de få, der alligevel har haft stor succes, er professor Marie-Louise Bech Nosch, som er en af verdens førende forskere i Oldtidens tekstiler. Foto: Mik Eskestad

Hvert år, når universiteterne slår portene op til et nyt semester, strømmer det ind med kvindelige studerende. Mange af dem klarer sig godt og får en flot karriere. Og der er i dag flere kvinder, der bliver professorer sammenlignet med for 15 år siden. Ja, Danmark har faktisk en perlerække af kvindelige forskere, der vækker stor international opmærksomhed og anerkendelse, og som producerer forskning i verdensklasse.

F.eks. står en dansk kvinde bag noget af det fremmeste forskning i Oldtidens tekstiler. En af verdens førende forskere i iskerner er også en dansk kvinde. En dansk kvinde skal forberede forskere på at anvende de nye forskningscentre i milliardklassen ved Lund. Og en dansk kvinde er i færd med at udvikle en metode til at fjerne gift fra spiselige planter. Kvinder kan godt

Men bare ikke så mange af dem, viser tallene. Forskningskarrieren for kvinder er reelt at sammenligne med ét langt forhindringsløb, hvor kun få ender med at slippe igennem nåleøjet til de fornemste poster og professorater i universitetsverdenen. Og kun få får del i de mange milliarder af forskningspenge, der bliver delt ud. Ikke kun sammenlignet med mændene – men også sammenlignet med kvindelige forskere i udlandet.

Statistikken taler sit tydelige sprog.

F.eks. er omkring hver sjette professor i Danmark en kvinde. Det er færre end både i EU og de andre nordiske lande.

Mændene får flere penge til deres forskningsprojekter og har større succes, når de søger.

Kvinderne er stadig markant underrepræsenterede, når det gælder rektorstillinger og bestyrelsesposter i de forskningsråd, der bevilger forskningsmillionerne.

Blot for at nævne nogle af de forhindringer, der møder kvinderne på deres vej.

Professor Peter Munk Christiansen, formand for Det Frie Forskningsråd, der finansierer en række af forskernes egne forskningsinitiativer, erkender, at situationen er gal. Han mener, at det er vigtigt at øge antallet af kvindelige forskere – ikke så meget for kvindernes egen skyld, men for at sikre kvaliteten og alsidigheden i forskningen.

»En af de ting, der sikrer, at Danmark i fremtiden vil være et rigt velfærdssamfund, er, om vi kan bruge vores samlede hjernekraft. Den, har jeg en fornemmelse af, er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene. Derfor vil det være en rigtig god idé, hvis man fik flere dygtige kvinder til at vælge en forskerkarriere,« siger Peter Munk Christiansen. Det Frie Forskningsråd har netop afsat 40 mio. kr., der skal fremme kvindernes forskningskarriere. Folketinget har afsat yderligere 70 mio. kr. til formålet i det såkaldte Ydun-program.

Glasloftet spærrer vejen

Det er nemt at vise, hvor de kvindelige forskerspirer giver op undervejs; indtil ph.d.-niveau rangerer de danske kvinders antal over EU-landenes gennemsnit. Men derefter går det galt for kvinderne, når universiteternes faste stillinger skal besættes, og kvinderne falder tilbage efter ph.d.-stadiet i overgangen til postdoc. Ubalancen topper ved professorater og institutledere. Her har mange danske kvinder givet helt op. Det problem cementerer EU-Kommissionens statistik ”She Figures 2012” (se grafikken de næste sider).

Danmark har et tykt såkaldt glasloft. Det illustreres af internationale undersøgelser, der viser, hvor svært det er i et land at trænge igennem til professor- og lederstillinger for kvindelige forskere. Evanthia K. Schmidt, lektor og forskningsleder ved Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, har med det EU-støttede forskningsprojekt Stages undersøgt årsagerne:

»Nogle af de faktorer, der forhindrer kvinder i at komme frem i den akademiske verden, er strukturelle forhold, bedømmelsesprocedurer og belønningssystemet. Kvinder får færre forskningsmidler og publicerer derfor mindre. Derudover er det afgørende, hvordan stillinger bliver slået op, og hvem der fastsætter dagsordenen for, hvad der forskes i,« siger hun.

EU-Kommissionens statistik understøttes af en rapport fra Det Frie Forskningsråd udgivet tidligere i år, der dokumenterer, at mænd generelt får tildelt større og flere bevillinger og dertil har lidt større succes, når de søger. Kvinderne får blot 21 pct. af midlerne. Mandlige ledere af forskningsprojekter modtager også flere eksterne bevillinger, mænd publicerer og citeres mere, og mandlige postdocer tager oftere på udlandsophold, konkluderer rapporten.

Evanthia K. Schmidt forklarer, at man ude på institutterne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at inkludere kvinderne.

»Kvinderne bliver ikke lige så integreret i de videnskabelige netværk, der har betydning for, hvordan man opslår og søger stillinger samt finansierer forskningsprojekter. De står ofte uden for kernenetværkene i miljøerne, og de mangler måske i visse tilfælde miljøernes support til at søge forskningsmidler, som er en forudsætning for publicering og udlandsophold og dermed også for at kunne avancere,« siger hun.

Derudover spiller det en rolle, at universiteternes vejledere og bedømmelsesudvalg næsten kun består af mænd, der vælger mænd. Det illustreres også i statistik fra Det Frie Forskningsråd, når 15 pct. af mændene bliver rekrutteret til forskningsprojekter af deres ph.d.-vejleder, mens det kun er 9 pct. af kvinderne. F.eks. bliver også 5 pct. af mændene rekrutteret fra udlandet, mens det kun er en pct. af kvinderne.

»Det er en relativt stor forskel, som vi ikke kender årsagen til, fordi den ikke direkte skyldes diskrimination. Det tyder på, at der findes ubevidste mekanismer og indirekte adfærd, som gør, at virkeligheden kommer til at se ud på den måde,« vurderer Peter Munk Christiansen.

Velfærdsydelsernes slagside

Det kan undre, hvorfor det er så umuligt for kvindelige forskere at nå til tops, når Danmark er et af de mest ligestillede lande i verden. Situationen har vakt genklang i udlandet og har fået to engelske forskere til at undersøge de skandinaviske forskeres oplevelse af ligestilling, ansættelsesforhold og diskrimination. Resultatet blev sidste år publiceret i et internationalt sociologisk tidsskrift og havde flere markante konklusioner.

»Vores forskning tyder på, at køn stadig spiller en rolle for, om man lukkes ind i netværkene, og for, om man får gavn af den uformelle rekrutteringspraksis,« siger Geraldine Healy, professor ved Queen Mary i London, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Helt konkret afslørede undersøgelsen bl.a., at 80 pct. af de adspurgte kvindelige forskere i Norge, Sverige og Danmark mente, at der ikke var ligestilling på deres universitet. I Danmark var tallet 83 pct., mens det i Norge kun var 70 pct. Over halvdelen af de adspurgte nordiske kvinder vurderede, at de skulle arbejde hårdere end deres mandlige kolleger, og en stor del – særligt blandt de kvindelige professorer – havde oplevet diskrimination. Eksemplerne på diskrimination relaterede sig ofte til fødedygtighed i forhold til karrierevalg og -fremgang.

I artiklen pegede forskerne på, at den skandinaviske velfærdsmodel, som har sikret de mange kvinders plads på arbejdsmarkedet med en række ”kvindevenlige” tiltag som f.eks. pasningstilbud, lang barselsorlov og barnets første sygedag, har den uheldige slagside, at den begrænser kvindernes mulighed for karriere, fordi de bliver mindre attraktive i fag med stor konkurrence.

»Ligestillingstiltagene underminerer i sidste ende kvindernes talent. Det skader ikke kun universiteterne, men understøtter også mændenes hierarkiske dominans på karrierestigen,« forklarer Geraldine Healy.

Større tabu i Danmark

Men også Sverige og Norge har lignende velfærdsmodeller for kvinder, og alligevel halter Danmark efter i sammenligningerne. Mathias Wullum Nielsen, ph.d. ved Aarhus Universitet, har forsket i de forskelle, der er mellem de tre landes håndtering af ligestillingsproblemet. Han mener, at den udbredte enighed om, at ligestilling i Danmark for længst er opnået, medvirker til at nedtone kønsdebatten herhjemme.

»Der er i de tre lande visse forskelle på, hvordan man taler om ligestilling, og på de argumenter, man bruger. I Danmark går diskussionen på, at vi skal styrke konkurrencedygtigheden og innovationen ved at fastholde flere kvindelige forskningstalenter. De samme argumenter går igen i Sverige og Norge, men her har man samtidig fokus på retfærdighed og lighed og på at undgå diskrimination,« siger han.

Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet, der bl.a. har forsket i sammenhængen mellem familiepolitik og kvinders ledelse, mener ligesom de engelske forskere, at danskernes problem med at indse de skjulte ubalancer bunder i en skjult fejl i de familievenlige velfærdsydelser.

»I Danmark har vi en meget liberal holdning, og sammen med de kønsskæve velfærdsordninger udgør den en giftig cocktail for kønsdebatten. Man kommer ubevidst til at tabe pigerne til stereotyper om, at de ikke er egnede til forskerkarrierer, og man er ikke villig til at tale om nuancerne,« siger hun.

Ifølge Mathias Wullum Nielsen kan bedømmelseskriterierne virke hæmmende for kvinders karrieremuligheder. Problemet drejer sig især om det høje publiceringspres, krav om udlandsophold og indhentning af store bevillinger, der alle – fordi de ikke altid i tilstrækkeligt omfang tager højde for barselsperioder og de efterfølgende øgede familiære forpligtelser – kan medvirke til, at kvinder fremstår mindre produktive:

»I overgangen fra postdoc til lektorstillingerne har man ofte en alder, hvor man er i gang med at stifte familie, og det vil for en del, især kvindelige forskere, afspejle sig i deres forskningsproduktivitet og dermed smitte af på deres performance og på, hvordan den vurderes internt i miljøet.«

Excellence tilhører manden

En anden ulempe ved publiceringskriterierne er, at de baserer sig på et hierarki af de mest prestigefyldt tidsskrifter, som ofte tilgodeser traditionelle mandefag som fysik, kemi og biologi. Den opfattelse har bl.a. Inge Henningsen, seniorforsker, Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik, Københavns Universitet. Hun har undersøgt hierarkiet mellem den såkaldte excellente forskning, der er betegnelsen for den meget prestigefulde forskning inden for de traditionelle discipliner, og så de såkaldte grand challenges, som er de store samfundsmæssige udfordringer, som f.eks. helse, velfærd og psykiatri.

»Der er et skel mellem, hvad der giver prestige i den akademiske verden, og hvad der har værdi for samfundet. Så hvis man skal have mere tidssvarende og nuanceret forskning, må man diskutere, hvilke udfordringer samfundet har, og om der er et favoriseringssystem uden for det samfund, som forskningen arbejder i,« siger hun.

Det er også vurderingen i EU-Kommissionens seneste rapporter, hvor det etablerede bedømmelsessystem mistænktes for at negligere tværfaglig forskning. Derfor er en del af bevillingerne i det europæiske forskningsprogram ”Horizon 2020” afsat til strukturelle ændringer i institutionerne og en opprioritering af grand challenges.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.