Nethinden kan afsløre Alzheimers
Nerveceller ved øjeæblet kan angiveligt bruges til at spå om den frygtede sygdom.
Los Angeles
Optikere, der foretager rutinemæssige synsundersøgelser, kan med fordel engang i fremtiden være med til at spore eller forudsige Alzheimers hos kunderne.
Det siger amerikanske forskere, som har arbejdet med at frembringe nye og mere effektive diagnosemetoder.
Efter forsøg med mus mener forskerne fra Georgetown University Medical Center i Washington D.C. nu, at analyser af nethinden muligvis kan bruges til at diagnosticere den frygtede sygdom.
Tab af nerveceller
Resultaterne, som også kan gøre videnskaben klogere på sygdomsprocessen, blev offentliggjort i weekenden i forbindelse med en konference arrangeret af Society for Neuroscience i USA.
Nethinden er det lysopfattende lag af nerveceller, som beklæder det indvendige af øjeæblet.
Forskerne bemærker, at nethinden er en direkte forlængelse af hjernen, og at en udtynding af nethinden og tab af nerveceller i dette område kan kædes sammen med tab af hjerneceller i forbindelse med Alzheimers.
Ny vej frem
Det er en af konklusionerne på flere forsøg og analyser af genmodificerede mus med Alzheimers.
”Det tyder på en ny vej frem i forståelsen af sygdomsprocessen hos mennesker, og det kan føre til nye måder til at diagnosticere eller forudsige sygdommen på – blot ved at se på øjnene,” siger professor Scott Turner fra Georgetown University Medical Center til BBC News.
Han vurderer samtidig, at nuværende og kommende behandlinger udviklet til Alzheimers kan være nyttige til behandling af grøn stær, som er en fællesbetegnelse for en gruppe øjensygdomme med ubalance imellem øjets indre tryk og blodgennemstrømning.
Undersøgelse af mennesker
Scott Brown understreger dog, at det endnu er for tidligt at overføre konklusionerne fra museforsøgene til mennesker. Der skal først gennemføres undersøgelser af mennesker, før der kan konkluderes noget om dette.
”Men vi håber, at dette kan oversættes til menneskelige patienter, og vi formoder, at udtyndingen i nethinden finder sted, længe før man bliver ramt af demenssygdommen,” siger han.
Hvis der er noget om snakken, er forskerne kommet et vigtigt skridt videre i kampen mod den frygtede lidelse.
30 millioner på verdensplan
Ved flere hjernesygdomme - herunder Alzheimers - fører en fejlomsætning af specifikke hjerneproteiner til en ophobning af abnorme proteiner, der belaster og dræber nervecellerne.
Det kan ødelægge både hukommelsen og menneskets bevægelsesfunktion.
Det anslås, at mindst 30 millioner mennesker på verdensplan lever med sygdommen.
Der findes ingen helbredende behandling af Alzheimers, men sygdomsudviklingen kan bremses i nogle år ved behandling med de rette lægemidler.