Annonce
Viden

Vildt is-fænomen overraskede dansker

Dansk fotograf fik uventet dramatiske billeder med sig hjem fra Grønland.

Egentlig skulle luftfotografen Hans Henrik Tholstrup bare tage nogle billeder af gletsjeren Helheim.

Men intet mindre end et par timer efter hans ankomst til Grønland i juli, fik han en særlig overraskelse.

”Jeg sad på kanten af klippen, da jeg hørte, at gletsjeren kælvede. Normalt er sådan noget hurtigt overstået, men lige pludselig gik det helt amok. Det lød som om, der var torden i baggrunden,” siger Hans Henrik Tholstrup.

Måtte skynde sig med dårligt knæ

Da den 150 meter høje gletsjer begyndte at knække, lå kameraet over 100 meter væk i fotografens helikopter.

"Jeg havde et dårligt knæ, så jeg måtte halte hele vejen hen for at hente udstyret," siger Han Henrik Tholstrup.

Kælvingen varede i 20 minutter, men han holdt sig dog i behørig afstand.

”Jeg turde ikke gå hen til kanten, fordi det var så voldsomt,” siger Hans Henrik Tholstrup.

Den største foto-oplevelse

Helheim er en af Grønlands største gletsjere, der løber ud i havet. Den er omkring seks kilometer bred og mere end 200 kilometer lang.

For Hans Henrik Tholstrup indtager kælvingen på Grønland en sikker førsteplads over de største foto-oplevelser i løbet af hans mere end 30 år lange karriere.

”Sammenlignet med andre fotograf-øjeblikke, så var det her toppen. Det var en fantastisk oplevelse,” siger Hans Henrik Tholstrup.

Mangle flere kælvinger på vej?

Det sker stadig oftere, at gletsjere som Helheim kælver.

Mellem 2001 og 2003 begyndte Helheim-gletsjeren hastigt at tabe dele af ismasserne. Den mistede tre kilometer i perioden, fordi isen smeltede hurtigere, end der kom ny is til.

Det er usikkert, om der er tale om en ny tendens på lang sigt, men forskere regner med, at de hastige kælvinger skyldes stigende temperaturer.

Video: Hans Henrik Tholstrup

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her