Annonce
Viden

Se Mars-robottens første år på 2 min.

Nasa offentliggør hidtil uset billedserie af robotten Curiosity's liv på Mars.

Det er et år siden, at rumsonden Curiosity landede på Mars den 6. august 2012.

Den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, fejrer robottens fødselsdag ved at frigive en hidtil uset række billeder af dens færden på den røde planet.

I løbet af året har Curiosity sendt flere end 36.700 fotos og 190 gigabit data tilbage til jorden, som du nu kan se et udpluk af herover.

Årsdag for avanceret fartøj

Er der liv på Mars?

Robotten har ved at indsamle prøver af både jord, sten og atmosfære afdækket, at der tidligere har været vand på Mars.

Dermed har omstændighederne været til stede for, at der har eksisteret liv på planeten, oplyser Nasa.

Curiosity har også gjort andre bemærkelsesværdige opdagelser. Eksempelvis har den fundet vulkanske mineraler af samme type som dem, der findes på Hawaii.

Træk vejret og dø

Om mennesker ville kunne overleve på planeten er mindre sandsynligt, viser Curiosity's undersøgelser.

Selvom atmosfæren har været tyk engang, er den i dag så tynd, at den dårligt kan beskytte mod solens stråling. Derudover har robotten også fundet spor af stoffer, der er giftige at indånde for os.

Nasa regner med, at Curiosity vil kunne fungere i et Mars-år, hvilket svarer til 687 dage på jorden. Robotten har derfor sandsynligvis lidt under et år tilbage at køre på.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her