Annonce
Viden

Nasa affyrede rumraket fra fly

Nasa brugte særlig metode til at sende teleskop i kredsløb om Jorden.

Vi kender billederne, når satellitter sendes af sted til Rummet: En buldrende raket stiger lodret op fra sin affyringsrampe med kaskader af ild stående ud til alle sider.

Et altid fascinerende syn. Men der findes andre metoder til at sende udstyr i kredsløb.

I sidste uge opsendte den amerikanske rumfartsorganisation Nasa et solteleskop fra bugen af et fly.

Opsendt over Stillehavet

Solteleskopet IRIS skal fra sit kredsløb om Jorden observere Solen og dens energiudladninger de næste to år.

Teleskopet blev opsendt onsdag aften med en raket affyret fra bugen af et L-1011-fly over Stillehavet.

Se opsendelsen i videoen i toppen af denne artikel.

Flyet lettede fra Vandenberg Air Force Base i Californien og steg til knap 12 kilometers højde over Stillehavet ud for USA's vestkyst.

Klar på en halv time

Her udløste flyet raketten Pegasus XL med IRIS ombord. En tretrins-proces bragte herefter teleskopet ud i rummet.

Efter cirka en halv time var IRIS på plads i sit kredsløb om Jorden og havde slået sine solpaneler ud.

Nu følger 60 dage med finjusteringer, inden IRIS skal levere de første data til Nasa.

Det var firmaet Orbital Sciences Corporation, der udførte opsendelsen for Nasa. Selskabet har 41 gange sendt udstyr i rummet med sin kombinerede fly- og raketteknologi.

Video: Nasa

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her