Abstrakt teori illustreret i spidsfindigt eksperiment

Når man sætter metronomer i gang på en gynge, organiserer de sig selv, så de begynder at svinge i takt. Men et spidsfindigt eksperiment viser, at metronomerne også kan opdele sig i grupper, så kun halvdelen af dem finder takten.

Artiklens øverste billede
I eksperimentet blev 30 metronomer sat tilfældigt i gang. Metronomerne var fordelt på to gynger forbundet med to fjedre.

Forestillingen er slut, og bifaldet brager løs fra det tilfredse publikum. Efter få sekunder klapper alle i samme takt, mens skuespillerne bukker og nejer.

Ikke kun mennesker finder spontant takten. I naturen findes der mange eksempler på fænomenet. Vores hjerte ville ikke fungere, hvis de mange hjerteceller ikke kunne finde ud af at slå i takt, og i troperne kan man være heldig at få øje på sværme af ildfluer, der blinker i takt.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan får du metronomer til at svinge i takt

Hvis man sætter gang i et antal metronomer, der står på et fast underlag, vil de naturligvis ikke pludselig begynde at gå i takt. Det vil de til gengæld, hvis man stiller dem på en gynge eller en plade, der kan bevæge sig frem og tilbage.

»Metronomerne bliver vugget ind i en synkron rytme,« fortæller Erik Andreas Martens, der nu er postdoc på Danmarks Tekniske Universitets Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), til Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Illusion: Se Silvio Berlusconis hoved skrumpe

Han har været med til at designe og udføre et eksperiment, der viser en helt ny side af synkroniseringsfænomenet. Det skriver Videnskab.dk.

Sagen er den, at det ikke nødvendigvis er enten-eller for de identiske metronomer. De kan ikke kun være i takt eller i utakt, for der findes en tredje mulighed. Systemet kan ende med at have en synkroniseret del og en asynkron del - en såkaldt kimære-tilstand.

Læs også hos Videnskab.dk: Se illusionstricket: Hånden, der forsvinder

Det har matematikerne vidst i et årti, men det er først nu, at fænomenet er blevet demonstreret i eksperimentet på Max Planck-instituttet for dynamik og selvorganisering i Tyskland.

»Vi har sat metronomer på to gynger, der er forbundet med fjedre, der kobler de to systemer. På den måde får vi kimære-tilstanden,« siger Erik Andreas Martens.

På den ene gynge begynder alle 15 metronomer hurtigt at svinge i takt, men det gør de ikke på den anden, hvor de aldrig bliver synkroniseret.

Det er aldrig set før, at forbundne identiske enheder på den måde kan organisere sig selv i en ordnet og en uordnet del. Eksperimentet er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet PNAS.

Læs resten af artiklen, og hvad den nye viden potentielt kan komme til at få betydning for fremadrettet, hos Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.