Så meget kan verdenshavene stige

Hvis al is på Grønland smelter, stiger vandstanden i verdenshavene med godt syv meter. Så galt går det nok ikke, men forskere vil alligevel gerne vide, hvilke faktorer der styrer, hvor meget is der forsvinder fra verdens største ø og dermed også, hvor meget havet kommer til at stige.

For Grønlands ismassetab gælder det, at omkring 50 pct. smelter væk fra overfladen på grund af blandt andet forhøjede temperaturer i luften. De sidste 50 pct. tabt is forsvinder med isbjerge, der brækker af fra øens store gletsjere.

Ny matematisk model

Nu har en international forskergruppe, der blandt andet inkluderer en dansk forsker, udviklet en matematisk-fysisk model, som giver et hidtil uhørt præcist billede af de afgørende faktorer for, hvor meget is gletsjerne smider af sig. Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af tabet af is på Grønland.

Modellen viser overraskende, at fjordenes udformning, der hvor gletsjeren munder ud i havet, har en hidtil overset stor betydning for ismassetabet. Desuden viser modellen også, at smeltevand på isens overflade har en skjult dobbeltrolle.

»Vores resultater viser, at afsmeltning af is ikke bare bidrager til ismassetab i sig selv, men også bidrager til ismassetab gennem øget afbrækning af isbjerge. Det sker, fordi smeltevandet udfylder revner i gletsjerne og medfører, at store isbjerge brækker af ved gletsjernes fronter,« fortæller den danske bidragyder til studiet, ph.d. og forsker ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Morten Langer Andersen, til Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvor meget stiger havet, hvis Indlandsisen smelter helt?

På Grønland står de 25 største gletsjere for hovedparten af øens ismassetab gennem afbrækning af isbjerge, der flyder til havs og smelter. Denne proces kaldes det dynamiske ismassetab.

I den forbindelse er der en naturlig sammenhæng mellem, hvor hurtigt gletsjerne flyder fra Grønlands midte mod kysten, og hvor meget is der forsvinder fra gletsjernes front, hvor den munder ud i havet.

Hastigheden på de hurtigste gletsjere kan komme op på over 25 meter om dagen. Men gletsjernes flydehastighed er ikke stabil. I slutningen af 1990´erne og i starten af 2000-tallet var der en generel stigning i gletsjernes hastighed på Grønland.

Læs også hos Videnskab.dk: Klimaforskere: Flyt København væk fra havet - eller byg høje diger

»Omkring årtusindeskiftet accelererede nogle af de store gletsjere voldsomt, uden at vi forskere kunne forklare hvorfor. Vi kunne blot konstatere, at gletsjerne var meget påvirkelige af de klimatiske betingelser og hurtigt pumpede store mængder is ud i havet.

De er siden faldet tilbage til lavere hastighed, og vi vil meget gerne forstå de processer, der  er med til at styre gletsjernes hastighed, da det har afgørende betydning for vores forudsigelser for fremtidens vandstand i verdenshavene. Dette er vi kommet nærmere med de nye resultater,« siger Morten Langer Andersen.

Læs også hos Videnskab.dk: Sandkorn vidner om katastrofal superstorm i Danmark