Ulykkelig barndom kan føre til hjerteproblemer

Amerikansk forskning viser sammenhæng mellem barndommen og hjerteproblemer senere i livet.

Et barn der i syvårs-alderen viser tegn på at være ulykkeligt har ifølge ny amerikansk forskning markant større risiko for at udvikle hjerteproblemer som voksen.

Forskerne fra bl.a. Harvard University har undersøgt i alt 377 voksne, der som syvårige deltog i forskning omkring deres følelsesmæssige velvære.

 Forskerne sammenholdt dataene fra de børn, der viste tegn på at have følelsesmæssige problemer som f.eks., at de nemt bliver vrede og frustrerede, med deres sundhedsdata som voksne.

Resultatet blev, at især kvinder men også mænd virker til at have en større risiko for at få hjerteproblemer som voksne, hvis de har haft følelsesmæssige problemer i barndommen. Det skriver britiske BBC.

Værst for kvinder

Forskernes resultat var, at 31 pct. flere af de ulykkelige piger havde hjerteproblemer som midaldrende i forhold til de piger, der i barndommen ikke havde vist tegn på problemer.For drengene gjaldt dette 17 pct.

Resultaterne er korrigerede for andre faktorer, der kan tænkes at påvirke udviklingen af hjerteproblemer.

Desuden tyder forskning på, at børn med gode opmærksomhedsevner og andre positive egenskaber har en mindre risiko for at få hjerteproblemer senere i livet - denne tendens er dog svagere end sammenhængen mellem en ulykkelig barndom og hjerteproblemer.

Mere forskning nødvendigt

Lederen af forskningsholdet, Allison Appleton, siger til BBC, at der nu skal laves mere forskning for at undersøge, hvad det biologisk er der sker, når ulykkelige børn har en øget risiko for hjerteproblemer.

"Vi ved, at vedvarende følelsesmæssige problemer kan føre til problemer med den måde, man reagerer på stress på, og det vil vi prøve at undersøge nærmere," siger Allison Appleton.

En britisk hjertespecialist peger også på behovet for mere forskning, inden sammenhængen endegyldigt kan bevises men fremhæver samtidig, at børns velvære meget vel kan have indflydelse på deres sundhed som voksne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.