Kritik: Forskere bedømmes forskelligt

Fra flere sider kritiseres peer-review-systemet, hvor forskerne blåstembler eller afviser kollegaernes forskningsresultater før optagelse i videnskabelige tidsskrifter.

Artiklens øverste billede

En stor schweizisk undersøgelse offentliggjort i European Heart Journal i juni 2012 konkluderer, at f.eks. forskere, der ikke er tilknyttet et universitet eller en akademisk institution samt kvindelige forskere, forskelsbehandles negativt.

»Peer-review har altid været en af grundpillerne i videnskaben. Men vores undersøgelse antyder, at man skal overveje at introducere en anonym udvælgelse i forbindelse med optagelse i tidsskrifter,« skriver kardiologen Stephan Winnik fra University Hospital of Zurich i sin undersøgelse.

Peer-review – på dansk fagfællebedømmelse – betyder, at en eller flere eksperter, tilknyttet et tidsskrift eller en kongres, vurderer de manuskripter, forskellige forskere ønsker offentliggjort.

Navne har betydning

I forbindelse med gennemgangen fremgår det både, hvad forskerne hedder, og hvor de hører hjemme. Dette burde objektivt set ikke betyde noget, men at det er tilfældet, viser den schweiziske undersøgelse, der har kigget på de i alt 10.020 abstracts, altså korte beskrivelser af et forskningsprojekt, der blev indsendt af forskere i forbindelse med World Congress of Cardiology i Barcelona i 2006.

Her blev forskere, der ikke var tilknyttet et universitet eller en akademisk institution samt kvindelige forskere ofre for peer-review ved at deres forskning blev afvist til optagelse på kongressen langt hyppigere end forskere tilknyttet et universitet eller en akademisk institution eller mandlige forskere generelt. Eksempelvis havde kvindelige forskere, sammenlignet med deres mandlige kollegaer, blot 50 procents chance for at blive optaget.

Ifølge undersøgelsen fortsatte tendensen i forhold til offentliggørelse i et tidsskrift. Da en højere andel af artiklerne, der blev optaget på kongressen, senere blev til en artikel i et medicinsk tidsskrift.

Kontroversiel forskning afvises

Peer-review-systemet kritiseres fra anden side også for at føre til, at kontroversiel forskning ofte bliver afvist. Det mener bl.a. den uafhængige danske læge Uffe Ravnskov, der tidligere bl.a. har været tilknyttet universitetet i Lund.

Han har i adskillige år forsket i kolesterols effekt på mennesket og mener, at kolesterol ikke er den samfundsfjende, det er blevet gjort til, lige som han er stærkt kritisk over for brugen af kolesterolsænkende medicin, som han kalder farlig. Hans undersøgelser er ofte blevet afvist.

"Der er flere problemer. Dels skal mine undersøgelser godkendes af en forsker, der mener det stik modsatte af, hvad jeg gør, og som dybest set betragter mig som en fjende, der stiller spørgsmålstegn ved den forskning, vedkommendes karriere er bygget op omkring. Dels er rigtig mange af de videnskabelige tidsskrifter økonomisk afhængige af medicinalindustrien, og når jeg så hævder, at dennes produkter ikke bør bruges, så har tidsskriftet et stort problem," siger Uffe Ravnskov.

Tilhængerne af peer-review mener trods kritikken, at systemet er med til at sikre kvaliteten af forskningen, og at der ikke er noget bedre alternativ.

Bliver den rigtige forskning blåstemplet?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.