FN: Global opvarmning går grassat

Temperaturen i verden kan stige med fem grader, hvis der ikke gøres noget.

Artiklens øverste billede
Temperaturen kan stige mellem tre og fem grader i dette århundrede, lyder advarslen fra FN's Miljøprogram, UNEP.

Det står virkelig slemt til med den globale opvarmning, konstaterer FN's Miljøprogram, UNEP. Temperaturen kan stige mellem tre og fem grader i dette århundrede, lyder advarslen.

Og det går for langsomt med at gøre noget ved det.

På FN's klimatopmøde i København i 2009 lovede landene at sikre, at temperaturen maksimalt ville stige med to grader i dette århundrede, men det kan have lange udsiger med den nuværende udvikling, konstaterer UNEP.

Endnu ikke for sent

Problemet ligger lige for. De løfter om reduktioner, der kom på klimatopmødet, er ikke nok til at vende udviklingen, selv hvis de blev efterlevet. Samtidig har flere lande i mellemtiden trukket i land på de løfter, de afgav.

UNEP siger, at det endnu ikke er for sent, men der skal meget snart handles.

EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, mener, at FN-rapporten med klare ord fortæller, at verdens lande ikke har styr på situationen.

- Det er simpelthen utroligt, så stor en risiko alt for mange mennesker er klar til at løbe på bekostning af fremtidige generationer, siger hun.

Mange interesseparter

- Trods kendsgerningerne og beviserne er åbenlyse, så er der stadig mange interesseparter, der går ind for at gøre ingenting og fortsætte med business as usual, som om det ikke vil koste noget, mener hun.

UNEP konstaterer, at hvis ikke landene begynder at agere, så vil udledningen af CO2 og andre klimagasser være på 58 gigaton om otte år, selv om det officielle mål er 44 gigaton.

- Muligheden for at nå målet på 44 gigaton snævrer sig ind år for år, hedder det i rapporten, der er udarbejdet af 55 videnskabsfolk fra 20 lande.

Har trukket i land

Det skyldes delvist, at en række lande har trukket i land på de ikke-bindende løfter om udledninger, som de gav på klimatopmødet i København.

- Jo tidligere landene vil gøre, hvad de lovede, jo bedre vil situationen være.

- Men selv om de gør alle de ting, som de lovede, så er det stadig ikke nok, hvis man ønsker at forblive på sporet til to grader (opvarmning af kloden), siger John Christensen, der er UNEP's klimaekspert.

Verdensbanken advarede søndag om, at temperaturen i verden kan stige med fire grader i dette århundrede. Det kan får katastrofale konsekvenser for mange hundrede millioner mennesker, lød det.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.