Ægte stenalderkost indeholdt kulhydrater

Analyser fra Jægerstenalderens bopladser viser, at datidens jægere var sunde og med glæde spiste alt, de kunne få fat i - også kulhydrater; helt i modstrid med moderne tanker om stenalderkost.

Artiklens øverste billede
I Jægerstenalderen bød menuen på masser af protein, mindre fedt og færre, om end nogle, kulhydrater.

Stenalderjægerens mad indeholdt store mængder protein fra fisk, magert kød, urter og groft grønt og er blevet grundlaget for en af nutidens hotteste sundhedstrends: paleokosten.

Den moderne udgave af stenalderkosten udelukker kulhydratrige fødevarer ud fra tanken om, at man i Jægerstenalderen hverken kunne skaffe brød, ris eller pasta.

Sultne og nysgerrige i København kan lægge vejen forbi fastfoodstedet Palæo, der med Thomas Rode i front hver dag langer æggewraps og meatza'er over disken. Men kan det virkelig passe, at folk i Jægerstenalderen slet ikke spiste kulhydrater?

Læs også på Videnskab.dk: Er stenaldermad overhovedet sundt?

Arkæolog og botaniker Sabine Karg, der er ekstern lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, har brugt de seneste 25 år på at specialisere sig i arkæobotanik. Hun fortæller, at datidens jægere, modsat mange tilhængere af den moderne stenalderkost, frydefuldt gumlede kulhydrater i sig, hvis lejligheden bød sig.

»Kulhydrater har været en del af kosten. På oversvømmede bopladser fra Jægerstenalderen er der fundet spor af både rødder og frø fra forskellige vandplanter og vilde græsarter,« siger hun til Videnskab.dk.

Den moderne udgave af paleokosten forsager alt, hvad der minder om brød, ris, pasta, bælgfrugter og mælk. Men Ifølge Sabine Karg var stenalderjægeren ikke nær så kræsen.

Læs også på Videnskab.dk: Stem på Årets Danske Forskningsresultat 2012

Letfordøjelig mad med et højt energiindhold er et velkomment indslag, hvis man selv skal gøre hele indsatsen for at få fat i dagens næste måltid, og der er da også fundet spor af kulhydratholdige fødeemner på de gamle bopladser.

»Hvad man finder på de arkæologiske udgravninger afhænger både af bevaringsforholdene, og af hvordan man dengang har tilberedt maden. For os er forholdene særligt gode på oversvømmede bopladser, hvor organisk materiale bevares godt, og i brandlag eller ildsteder hvor man finder planterester, der er brændt,« siger Sabine Karg og giver et eksempel:

»Vi har for eksempel fundet frø fra vilde græsarter og vandplanter samt rødder, der har været en del af jægernes kost. Især når man ikke var heldig på jagten, måtte man tage ud og samle og grave rødder op.«

Læs mere om, hvordan ægte stenalderkost er, og hvordan den påvirkede stenalderjægerne på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.