Derfor er højden ligegyldig ved løb
Vægt frem for højde er afgørende for motionsløberes succes, viser forskning.
August og september er højsæson for motionsløb. Tusindvis af store og små, og tykke og tynde danskere deltager i de mange løb. Forskning viser, at vægten, men ikke højden har indflydelse på de mange motionisters præstationer.
"Når det handler om topfart og udholdenhed, har høje og lave løbere ingen fordele i forhold til hinanden", konstaterer Henrik Sørensen, lektor på Institut for Idræt ved Aarhus Universitet.
For at løbe stærkt gælder det om at have så meget kraft pr.vægtenhed som muligt. Oversat betyder det, at man skal være slank med stærke muskler, der sidder de rigtige steder. Det halter altså med farten, hvis løberen har for meget fedt på sidebenet. Men højde og vægt hænger alligevel sammen.
Skridtfrekvens gange skridtlængde
Den store løber har i kraft af størrelsen stærkere muskler end den lille løber. Men da vægt hænger sammen med volumen, bliver musklerne tungere, hvorfor den store løbers overlegne styrke bliver slugt af ekstra muskelvægt;
"Løbehastighed er skridtfrekvens ganget med skridtlængde. Hvis jeg tager tre skridt i sekundet, og hvert skridt er på to meter, så løber jeg seks meter i sekundet. Den højere løber tager længere skridt end den lave, men han kan ikke holde den samme frekvens", forklarer lektor Henrik Sørensen.
Umiddelbart burde man således tro, at den lille løber - i kraft af en lavere vægt - har en fordel i de lange løb. Men sådan er virkeligheden ikke. Vægten stiger nemlig ikke proportionelt med højden, og den høje løber har samtidig et bedre kredsløb og iltoptagelse. Det betyder i sidste ende, at små og store mennesker har nogenlunde samme forudstætninger for at løbe hurtigt. Men hvad afskiller så den almindelige motionist fra den talenfulde eliteløber?
Et hjerte med slag i
Ifølge lektor ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet Kristian Overgaard er præstationen på en længere løbetur, afhængig af hvor stor en iltoptagelseshastighed kroppen kan præstere:
"Iltoptagelseshastigheden er bestemt af både musklernes evne til omsætte ilt, kredsløbets evne til at sende ilt rundt via blodet, og respirationskapaciteten, hvilket vil sige lungernes evne til at trække vejret. Begrænsningen sidder derfor typisk i hjertets evne til at pumpe blodet rundt", forklarer han.
Det betyder, at sportsmænd med god kondition har et effektivt hjerte, der pumper meget blod rundt i kroppen per slag.
Læs hele artiklen i Newton i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her