SMS-sprog blev brugt for 100 år siden

OMG blev første gang brugt som forkortelse i et brev til Winston Churchill i 1917.

Artiklens øverste billede
Den senere britiske premierminister Winston Churchill modtog et brev i 1917, hvori forkortelsen OMG blev brugt.

Når nogle folk lader sig irritere over unge menneskers uforståelige sprog og evindelige slang og forkortelser, er de nok ikke klar over, at den engelske forkortelse OMG er næsten 100 år gammel.

Forkortelsen for "Oh My God" skal udtrykke overraskelse eller begejstring og blev brugt i et brev, som en britisk admiral sendte til Winston Churchill, der på daværende tidspunkt var britisk rustningsminister.

"Jeg hører, at der bliver talt om en ny ridderorden. OMG (Oh! MY God!). Spred den ud over Admiralitetet," skrev admiral John Abruthnot Fisher den 9. september 1917 til Churchill, skriver news.com.au.

Udgivet i erindringsbog

Admiral Fisher påtaler altså i brevet, at der tilsyneladende skal indføres en ny ridderorden, som han mener må tilfalde de britiske admiraler. Hele brevet bruger Fisher på at kommentere aktuelle begivenheder og nyheder over for den senere britiske premierminister.

Han kommenterer især slagets gang i Første Verdenskrig, og han stiller sig uforstående over for, at man ikke bedre formår at udnytte briternes styrker til søs.

Brevet til Winston Churchill udgav admiral Fisher i sin erindringsbog "Memories" fra 1919.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen