Dyr i zoo har mystisk problem

Det har længe været et mysterium, hvorfor flamingoer i fangenskab får fodskader.

Artiklens øverste billede
Fra venstre: Flamingofod med henholdsvis 1) hård hud, 2) revner, 3) knuder og 4) papillomatøs vækst.

Dyrenes verden er fuld af mysterier. Et af de mysterier, der i årevis har fået dyrepassere, dyrlæger og zoologer til at klø sig i nakken, er, at de betagende lyserøde flamingoer får skader på fødderne i fangenskab.

Det fik dyrlæge Adriana Nielsen i samarbejde med Zoologisk Have i København til at kaste sig over at løse det mysterium.

Hun skrev for næsten tre år siden speciale om flamingoernes fodskader. Det kom der en videnskabelig artikel ud af, som viste, hvor stort problemet er. I år kommer endnu en artikel, hvor Adriana Nielsen opklarer en flig mere af mysteriet.

Læs også på Videnskab.dk: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Adriana Nielsens arbejde er baseret på billeder af 854 flamingoers fødder fra zoologiske haver i hele Europa og USA. Det viste sig, at alle flamingoerne havde fodproblemer af forskellig art, som de ikke har i naturen.

»Vi fandt fire forskellige typer af fodproblemer i vores studie. I mange tilfælde er der kun tale om fortykket hud, hvilket ikke lader til at være til gene for fuglene, men deciderede fodproblemer som revner og knuder viste sig også at være meget udbredte,« siger hun til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Mystiske edderkopper invaderer landet

Flamingoens fodskader kan opdeles i fire forskellige typer:

  • Hård hud - også kaldet hyperkeratose.
  • Revner - også kaldet fissurer.
  • Knuder - også kaldet ”bumblefoot”.
  • Papillomatøs vækst. Det giver nogle blomkålsagtige vækster på fødderne, som faktisk er arvæv, der gror vildt.

De undersøgte flamingoers fødder blev sammenlignet med nogle få flamingoer fra naturen. De viste ingen tegn på fodskader; ikke engang hård hud, som alle flamingoerne i fangenskab havde.

Læs hvad årsagerne kan være på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen