Kunstigt arvemateriale i ny medicin

Forskere har skabt proteiner, der kan få kunstigt arvemateriale til at udvikle sig.

Artiklens øverste billede
I fremtiden skal medicin fremstilles af kunstigt dna - det såkaldte XNA. Medicin af XNA kan potentielt kurere alle sygdomme, da XNA kan designes til at fungere som evolutionær medicin, der selv finder ud af den bedste måde at stoppe en sygdom på. Arkivfoto: Anita Graversen

En international forskergruppe med dansk deltagelse har skabt nogle revolutionerende proteiner, der kan kopiere kunstigt arvemateriale – det såkaldte XNA (Xeno-Nucleic Acids).

Opdagelsen åbner op for, at læger i fremtiden kan behandle sygdomme med XNA, hvor det kunstige arvemateriale griber ind og bremser essentielle processer i et sygdomsforløb. I princippet er det alle sygdomme, der kan behandles på denne måde.

Resultatet af den opsigtsvækkende forskning er opnået med dansk bidrag og er offentliggjort i det meget velansete videnskabelige tidsskrift Science.

»Vores forskningssamarbejde på tværs af laboratorier i flere lande har ledt til en epokegørende udvikling inden for den potentielle brug af kunstigt arvemateriale i forskellige sammenhænge. Det er et kvanteskridt fremad, som åbner op for et helt nyt forskningsfelt, hvor XNA blandt andet kan bruges som medicin,« fortæller professor ved Nukleinsyrecenteret på Syddansk Universitet, Jesper Wengel, der har stået for det danske bidrag til forskningen, til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Din udløbsdato kan læses i generne

De seneste 20 år har forskere været i stand til at skabe XNA.

XNA er syntetiseret, så det i store træk ligner naturens egen opfindelse - dna, men byggestenene, de såkaldte nukleotider, er skiftet ud med kemisk modificerede byggesten i XNA.

De nye resultater med XNA viser, at dna blot er én ud af mange mulige måder at lagre genetisk information på. Udviklingen af de nye proteiner, der kan kopiere XNA på samme måde, som dna kopieres i naturen, viser, at arvelighed og evolution ej heller er eksklusivt for dna.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Gener afgør hvor længe du sover

Jesper Wengel tror, at fremtidens medicin kan baseres på XNA-teknologi. Han arbejder selv på at udvikle lægemidler af XNA, der med hjælp fra de nye proteiner kan udvikles igennem såkaldt molekylær evolution til et sygdomsbekæmpende præparat.

Specifikt arbejder han på at designe lægemidler, hvor en sygdom angribes i et molekyle, der er nødvendigt for, at sygdommen kan forløbe – eksempelvis et protein.

Sygdomsproteinet angribes først i laboratorieforsøg med milliarder af forskellige små fragmenter af XNA. Blandt XNA-fragmenterne vil der være stykker, hvis biokemiske struktur gør, at de kan binde sig til de sygdomsproteinerne.

Efter XNA-fragmenterne har bundet sig til de essentielle proteiner, benyttes det nyudviklede protein til at opformere netop de stykker XNA, som er særligt effektive til at binde til sygdomsforløbets proteiner. Processen køres igennem omkring 10 gange, indtil man finder netop dét stykke XNA, der binder bedst.

Det sidste tilbageværende stykke XNA vil binde så stærkt til sygdomsforløbets proteiner, at sygdommen ikke kan udvikle sig. XNA-fragmentet produceres efterfølgende i stor skala i et kemisk laboratorium og gives til patienter som medicin.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Kunstig dna vækkes til live

I sin enkelhed svarer det til, at forskerne kan lade XNA tilpasse sig til en sygdom på samme måde, som evolutionen sørger for at tilpasse dna til forskellige formål. Med andre ord: Evolutionær medicin.

»Det gode ved at bruge XNA er, at der i XNA kan laves strukturer, som ikke findes i dna, og som har potentialet til at binde til alle typer proteiner, der er essentielle for sygdomsforløb og derved kurere alle sygdomme,« siger Jesper Wengel.

Jesper Wengel håber på, at XNA-baseret medicin kan udvikles og komme på markedet om cirka 10 år.

LÆS HVAD XNA ELLERS KAN BRUGES TIL PÅ VIDENSKAB.DK

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.