Forskere løser gåde om Ötzi

Hulemanden Ötzis død menes opklaret. Samtidig slår Ötzi en rekord..

Artiklens øverste billede

Ötzi er en 5.300-årig mumificeret hulemand, der blev fundet fastfrosset i de italienske alper i 1991.

Forskere har i årevis forsøgt at løse mysteriet om Ötzis død.

Nu viser en undersøgelse offentliggjort i Journal of the Royal Society Interface, at Ötzi ikke døde straks, han blev skudt. Det skriver BBC.

Verdens ældste blod

Netop blodet, han udgød før sin død, har hjulpet forskerne med opklaringen.

Ötzis blodceller er velbevarede, selv om der er gået flere tusinde år. Blodcellerne er verdens ældste.

Indtil nu har man antaget, at blodceller nedbrydes hurtigt, og tidligere forsøg på af finde blod i Ötzis krop har ikke givet resultater.

Ötzi blev fundet med en pil i ryggen af nogle vandrere.

Debat om død

Man kunne dengang fastlå, at han døde af sine sår, men man vidste ikke, om han døde straks.

Det blev heftigt diskuteret, om han var faldet om, hvor han døde, eller om han var blevet begravet.

Ötzi døde, da han var omkring 45 år gammel. Han var 1,60 m høj og vejede 50 kg.

Ny forskning gav pote

Tidligere undersøgelser har vist, at et sår på Ötzis hånd indeholdt hæmoglobin, et protein, der findes i blodet, men man antog, at røde blodlegemer ikke kunne være bevaret pga. deres sarte natur.

Forskere har nu brugt en bestemt teknik til at tage væv fra området omkring såret ved pilen.

Det resulterede i et kort i 3D, der viste såret i en meget stor opløsning. Her så man blodlegemer, som er karakteriseret ved at have samme form som donuts.

Levede efter at være blevet skudt

For at sikre, at der var tale om bevarede blodlegemer, benyttede man en laserteknik, som viste, at der var hæmoglobin i såret samt fibrin, som er et protein. Indholdet af fibrin vidste sig at være meget lavere, end det der er i et friskt sår.

”Da fibrin er til stede i friske sår og derefter nedbrydes, kan teorien, der har været bragt på bane om, at Ötzi døde lige efter, at han blev skudt af pilen, ikke længere opretholdes,” fortalte Professor Zink, som er en af forskerne bag resultatet.

Forskerne foreslår, at deres metoder benyttes i moderne retsvidenskab, hvor den nøjagtige alder af blodprøver kan være svære at afgøre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.