Forskere løser gåde om Ötzi
Hulemanden Ötzis død menes opklaret. Samtidig slår Ötzi en rekord..
Ötzi er en 5.300-årig mumificeret hulemand, der blev fundet fastfrosset i de italienske alper i 1991.
Forskere har i årevis forsøgt at løse mysteriet om Ötzis død.
Nu viser en undersøgelse offentliggjort i Journal of the Royal Society Interface, at Ötzi ikke døde straks, han blev skudt. Det skriver BBC.
Verdens ældste blod
Netop blodet, han udgød før sin død, har hjulpet forskerne med opklaringen.
Ötzis blodceller er velbevarede, selv om der er gået flere tusinde år. Blodcellerne er verdens ældste.
Indtil nu har man antaget, at blodceller nedbrydes hurtigt, og tidligere forsøg på af finde blod i Ötzis krop har ikke givet resultater.
Ötzi blev fundet med en pil i ryggen af nogle vandrere.
Debat om død
Man kunne dengang fastlå, at han døde af sine sår, men man vidste ikke, om han døde straks.
Det blev heftigt diskuteret, om han var faldet om, hvor han døde, eller om han var blevet begravet.
Ötzi døde, da han var omkring 45 år gammel. Han var 1,60 m høj og vejede 50 kg.
Ny forskning gav pote
Tidligere undersøgelser har vist, at et sår på Ötzis hånd indeholdt hæmoglobin, et protein, der findes i blodet, men man antog, at røde blodlegemer ikke kunne være bevaret pga. deres sarte natur.
Forskere har nu brugt en bestemt teknik til at tage væv fra området omkring såret ved pilen.
Det resulterede i et kort i 3D, der viste såret i en meget stor opløsning. Her så man blodlegemer, som er karakteriseret ved at have samme form som donuts.
Levede efter at være blevet skudt
For at sikre, at der var tale om bevarede blodlegemer, benyttede man en laserteknik, som viste, at der var hæmoglobin i såret samt fibrin, som er et protein. Indholdet af fibrin vidste sig at være meget lavere, end det der er i et friskt sår.
”Da fibrin er til stede i friske sår og derefter nedbrydes, kan teorien, der har været bragt på bane om, at Ötzi døde lige efter, at han blev skudt af pilen, ikke længere opretholdes,” fortalte Professor Zink, som er en af forskerne bag resultatet.
Forskerne foreslår, at deres metoder benyttes i moderne retsvidenskab, hvor den nøjagtige alder af blodprøver kan være svære at afgøre.