Padder er på vej mod sidste kvæk
Jordens padder har det skidt. Men det bliver værre, viser forskning fra København.
Antallet af paddearter som frøer, tudser og salamandere er voldsomt på retur over hele verden. Det viser ny international forskning fra Københavns Universitet, der offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature.
30 procent af verdens padder er allerede i dag opført som udryddelsestruede på den rødliste, der udgives af Den Internationale Naturbeskyttelsesunion, IUCN.
Mest truet
Denne gruppe af dyr er dermed den mest truede af alle.
Men det ser endnu mere sort ud i fremtiden, siger professor Carsten Rahbek, leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
- Vi vil i de næste årtier opleve en betydelig nedgang i alverdens padder. Vi er nået dertil, at padderne ikke har nogen steder at skjule sig og ingen steder at drage hen, fordi mennesket trænger ind overalt på deres levesteder med civilisationens bulldozer, siger han.
Rahbek har stået i spidsen for et forskerhold med kolleger fra universiteter i Frankfurt og Madrid samt Yale University i USA. De har undersøgt hele 5527 paddearter over hele kloden.
Svampesygdom
Padderne trues af tre faktorer: Klimaforandringer, tab af levesteder og en verdensomspændende svampesygdom med det latinske navn Chytridiomycosis. Det gælder såvel i Afrika som i Sydamerika, Asien, Europa og Danmark.
Forskerne betegner det som opsigtvækkende, at indhugget i paddebestanden rammer hårdest de steder, der har den største og smukkeste mangfoldighed af arter.
- Sagen er kompliceret med tre forskellige trusler, der tilsammen dækker Jorden og desværre har en samlet negativ effekt. Det gør eventuelle redningsplaner mere besværlige, forklarer Carsten Rahbek.
Klimaforandringerne medfører i mange tilfælde, at steder med megen regn går en tørrere fremtid i møde, mens tørre områder får mere regn, samtidig med at temperaturen stiger.
- Det har stor betydning for paddernes trivsel. Effekten af klimaforandringer er større i troperne end i tempererede egne.
- Nu har vi tilvejebragt dokumentation, så er det op til os og politikerne at beskytte levestederne for disse særprægede dyr, siger Carsten Rahbek.
