Solpletter kan varsle varmere vejr
Solens lave aktivitet siden 2007 kan være årsag til, at de forventede temperatur-stigninger pga. CO2 indtil videre er udeblevet. Men nu sætter effekten måske ind.
Hvis du retter en helt almindelig stjernekikkert mod Solen - med solfilter! - vil du tydeligt kunne se en række mørke plamager sporadisk spredt eller samlet i små grupper ud over dens overflade. Mange plamager, bedre kendt som solpletter, er lig med en høj solaktivitet.
Siden 2007 har antallet af solpletter været usædvanligt lavt, hvilket er faldet sammen med nogle tilsvarende usædvanligt kolde vintre på den nordlige halvkugle. Samtidig er temperaturerne ikke steget nær så meget globalt, som man havde forventet, de ville som konsekvens af den globale opvarmning.
LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Den globale opvarmning hæmmer sig selv
Forskerne har derfor argumenteret for, at den lave solaktivitet har givet os et pusterum, inden den globale opvarmning tog fat – men nu viser nye tal, at Solens aktivitet er steget igen. Det fortæller postdoc og ph.d. Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet (AU). Han arbejder på et treårigt projekt, hvor han skal undersøge stjerners indflydelse på liv.
»De nye målinger af Solens aktivitet kan betyde, at vi ikke får en udsættelse af den globale opvarmning, som man kunne have håbet på,« siger han.
Solens aktivitet kan måles på flere forskellige måder, men den nemmeste måde er simpelthen at tælle antallet af pletter på Solens overflade. Solpletterne er blevet optalt, siden Galileo lavede de første datasæt af dem i 1700-tallet.
LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Klimaforsker: Måne, sol og planeter er skyld i global opvarmning
Solpletter er områder med intens magnetisk aktivitet med stærke magnetfelter. Pletterne er mørke, fordi de er et par tusind grader koldere end resten af Solens overflade – alligevel betyder mange solpletter, at Solens aktivitet er høj, fordi de er skabt af strømninger af plasma inde i vores kæmpemæssige stjerne.
Solen har perioder, eller cyklusser, som i starten af perioden indebærer lav solaktivitet, mens aktiviteten topper hen i mod cyklussens slutning med mange solpletter og soludbrud. En cyklus kan være af varierende længde, men strækker sig normalt over 10-11 år.
LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Klima: Eksperiment i CERN understøtter Svensmarks teorier
Der er tendens til, at få solpletter hænger direkte sammen med lavere temperaturer på Jorden, mens et højt antal solpletter tilsvarende hænger sammen med højere temperaturer. Det er dog kontroversielt, om dette sammenfald også betyder, at der er en årsagssammenhæng.
Hvis der er det, kan det være med til at forklare, hvorfor vi endnu ikke har oplevet temperaturstigninger som følge af den globale opvarmning – og i øvrigt også, hvorfor vi har oplevet så ekstremt kolde vintre på den nordlige halvkugle de sidste år.
»I 2007 regnede man med, at den næste cyklus ville starte i år 2008 eller 2009. I stedet udeblev solpletterne helt i disse år, og det er meget omdiskuteret, om den lave solaktivitet hang sammen med de kolde vintre, vi har oplevet herhjemme,« siger Christoffer Karoff og fortsætter:
»Solens aktivitet ændrer ikke ret meget på den energi, vi modtager her på Jorden, men den har indflydelse på mængden af UV-stråling, vi modtager – det kan måske være med til at påvirke høj- og lavtryk her på Jorden.«
LÆS MEGET MERE OM OVERVEJELSERNE PÅ VIDENSKAB.DK