Her er Danmarks ældste tyggegummi

To begklumper fra en dansk stenalderboplads bærer tandmærker, der er over 10.000 år gamle.

Artiklens øverste billede
Begklumperne fra stenalderbopladsen Barmose. Foto: Videnskab.dk

Når man ser billeder af fodaftrykkene fra de allerældste mennesker i Østafrika, er det næsten, som om de lige har været her og bare er gået en tur. Den slags fund bringer en meget fjern fortid ganske tæt på.

Det kan vi desværre endnu ikke hamle op med fra dansk stenalder, men så har vi noget andet: To uanselige småklumper fra den ca. 10.500 år gamle stenalderboplads Barmose i Sydsjælland er noget særligt.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Unikt fund på vikingegravplads

De to klumper er lavet af beg af birketjære, og begge klumper har så tydelige aftryk af mennesketænder, som var de afsat i går. Klumperne, som altså har været forarbejdet med munden, måler henholdsvis 4,5×2 cm og 5×1 cm.

Tandlæge Verner Alexandersen har bestemt aftrykkene til at stamme fra henholdsvis et barn på 7-8 år og fra en ung person, hvis lavest tænkelige alder har været 11 år.

Sammen med et fynsk kvindeskelet, fundet i en mose ved Koelbjerg, er disse tandaftryk de ældste spor i Danmark af mennesket selv.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Dybeste stenalderboplads fundet ved Lolland

Beg udvindes ved opvarmning af birkebark, og det har været brugt som klæbemiddel til fastgørelse af flintspidser til pileskafter, som det mest tydeligt ses på en pil, fundet ved Lilla Loshult i Skåne.

Birkebeg bliver plastisk ved opvarmning og tygning og har en smag i retning af skråtobak. Ud over den praktiske anvendelse kan beg således samtidig have været et nydelsesmiddel, og man skal nok ikke se bort fra den tandrensende virkning.

Beg med tandmærker kendes fra andre stenalderbopladser, således Segebro i Skåne, Huseby i Vestsverige og Dværgebakken i Midtjylland, men ellers skal vi frem til Bronzealderen for at finde beg igen.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Arkæologer blev jagtet af liderlige strudse

Her blev det anvendt til at tætne æsker af bark og til at lime låg på begravelsesurner. Halvfabrikata i form af nævestore ’kager’ af beg blev importeret fra Norge eller Sverige.

Man kan næsten se sceneriet på stenalderbopladsen for sig:

Mens den voksne jæger, måske faderen, var i færd med at tildanne skafterne og skæfte pilespidserne, har børnene fulgt arbejdet tæt og imens tygget begen klar. De blev tidligt oplært ved at iagttage og deltage i de voksnes arbejde.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.