Kun asyl til dem, der ligner os mest

Tortur er ikke afgørende for, om flygtninge får asyl. Det er til gengæld social og kulturel baggrund.

Artiklens øverste billede
De bedst stillede flygtninge har fået asyl i Danmark, konkluderer ny disputats. Arkivfoto: Thomas Wilmann

Hvert år flygter mange tusind børn og voksne fra krig, forfølgelser, sult og fattigdom. De kommer til Danmark for at leve et liv i tryghed.

Omkring halvdelen fik i starten af 90’erne lov til at blive i Danmark - men det var ikke dem, som man umiddelbart skulle forvente. For det var ikke graden af menneskerettighedskrænkelser, der afgjorde, om de fik asyl, men derimod uddannelsesniveau og social baggrund.

Det konkluderer Edith Montgomery, forskningschef på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), i ny doktordisputats ”Trauma, exile and mental health in young refugees”.

Traumatiserede mennesker virker utroværdige

»Overraskende nok var det ikke graden af menneskerettighedskrænkelser, der afgjorde, om man blev sendt hjem eller ej. Der var f.eks. lige mange, der havde været udsat for tortur og vold i de to grupper,« fortæller Edith Montgomery.

Det, der afskilte dem, var derimod deres sociale og kulturelle baggrund. Dem, der fik lov til at blive, var dem, som havde bedst social baggrund og var bedst uddannede – dem, der ligner os mest.

Det kan der være flere årsager til. F.eks. kan det være nemmere at identificere sig med dem, som ligner en selv mest, og derfor nemmere at forstå deres historie og problemer. En anden årsag kan være, at dem, der er værst traumatiserede, ikke kan fortælle en sammenhængende historie.

Huller i bevidstheden

»På grund af traumet har de ikke helt styr på, hvad der er sket. De husker spredte billeder og har huller i bevidstheden og husker måske pludselig noget, som ikke passer sammen med det, som de sagde før. Det kan fortolkes, som om de er utroværdige og ikke taler sandt, men det er traumet, der gør det.«

Tallene er de nyeste, vi har i Danmark - og Edith Montgomery ser ingen grund til at tro, at billedet har ændret sig gennem det seneste årti.

»Uden et ordentligt kvalitetssikringssystem lærer man ikke systematisk af sine fejl, så problemet omkring troværdighed er stadig meget aktuelt. Hvis man fortæller en usammenhængende historie, bliver man anset for at være utroværdig, og det betyder alt andet lige, at det er sværere for folk, der lider af f.eks. post-traumatisk stress-forestyrrelse at blive troet på - og risikoen er, at man afviser folk af den grund,« lyder det.

LÆS MERE PÅ VIDENSKAB.DK

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.