*

Viden

Hårtot ændrer verdenshistorien

Et hold internationale forskere med den danske DNA-ekspert Eske Willerslev i spidsen har som de første i verden afkodet hele arvemassen fra en aboriginer.

De opsigtsvækkende forskningsresultater, som offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, viser, at aboriginernes forfædre udvandrede fra Afrika for 62.000-75.000 år siden.

Da en ung aboriginer fra den sydvestlige del af Australien for ca. 100 år siden gav en tot af sit hår til en britisk antropolog, havde han formentlig ingen anelse om, at hans mørke og lerfyldte lokker en dag skulle være med til at ændre historien om, hvordan verden er blevet befolket.

Men det er ikke desto mindre tilfældet, efter et hold af internationale forskere ledet af den danske professor i evolutionsbiologi og ekspert i fossilt DNA, Eske Willerslev, med accept fra 13 aboriginer-stammer i Australien har foretaget omfattende genetiske analyser af håret.

»Vi har som de første i verden sekventeret (afkodet, red.) hele arvemassen fra en aboriginer. Aboriginerne spiller en kernerolle i forståelsen af det moderne menneskes udvandringshistorie fra Afrika. De er direkte efterkommere af de første eventyrere, der vandrede af sted, mens vores egne forfædre stadig sad på hænderne et sted i Afrika eller i Mellemøsten,« siger Eske Willerslev, der er leder af grundforskningscentret GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

TV: Derfor skal menneskets historie skrives om

Blandt de første udvandrere

Og det er ikke så lidt håret - og arvemassen - har kunnet fortælle forskerne, efter det blev vasket i klorin og derefter opløst for at få det rene DNA ud.

Aboriginerens genom - arvemasse - viste ingen genetiske spor af de australiere, der er indvandret fra Europa. Og ved at sammenligne genomet fra aborigineren med et såkaldt standard genom for mennesket, samt genomer fra afrikanere, asiater og europæere har forskere kunnet se, at aboriginerne skilte sig genetisk ud fra vores fælles forfædre i Afrika for 62.000-75.000 år siden. Længe før asiatere og europæere skilte sig fra hinanden.

De opsigtsvækkende forskningsresultater, som offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, viser, at aboriginernes forfædre forlod Afrika for 62.000-75.000 år siden. Længe før den udvandring fra Afrika, der førte til befolkningen af Europa og genbefolkningen af Asien, hvor en del af aboriginernes forfædre i den første udvandringsbølge slog sig ned. Hidtil har videnskaben antaget, at de første mennesker udvandrede fra Afrika for ca. 40.000 år siden - i populært sagt samlet flok - for derefter at sprede sig.

»Den måde, som verden er blevet befolket på, er sket tidligere og på en mere kompleks måde, end det har været antaget. Den gængse opfattelse har været, at vore forfædre befolkede verden ved en enkelt ekspansion østover. Det viser sig nu ikke at være rigtigt. Udvandringen fra Afrika er sket i mindst to tidlige bølger, og aboriginerne er den ældste kontinuerlige menneskegruppe. I hvert fald uden for Afrika,« siger Eske Willerslev, der er i Australien i forbindelse med offentliggørelse af forskningen, der er et følsomt emne »down under«.

Blandet fordi aboriginernes historie er præget af koloniseringen af Australien, medfølgende sygdomme, død og undertrykkelse. Desuden er aboriginerne aldrig blevet anerkendt som værende Australiens oprindelige folk.

Kæmpe puslespil

Det er langt fra første gang, at Eske Willerslev vækker international opsigt. Sidste år rekonstruerede han og en række andre danske og udenlandske forskere arvemassen og udseendet hos en af Grønlands første beboere, der uddøde for ca. 4.000 år siden.

Det skete også ved hjælp af genetiske analyser af en tot hår fundet i permafrosten ved en boplads nær Ilulissat i 1980’erne. Post.doc. Morten Rasmussen, Center for Geogenetik, deltog i arbejdet og har også været med til at foretage analyserne af aboriginerens hår.

»Det har været et kæmpe puslespil. Generne for alle mennesker er 99,9 pct. ens, og vores gener er alle blevet spaltet ud fra vores fælles forfædre i Afrika. Det interessante for os er de steder, hvor der er variationer mellem de forskellige populationer - variationer der skabes, når der sker fejl i celledelingen. Vi ved, at disse fejl sker med en konstant hastighed over tid. Derfor har vi med den gamle hårtot kunnet føre aboriginerne hele vejen tilbage til de måske første mennesker, der udvandrede fra Afrika,« siger Morten Rasmussen.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Sherlock Holmes’ danske mareridt

Verdens største detektiv klarede de fleste opgaver med bravour – men i Danmark måtte han, eller rettere hans skaber, Arthur Conan Doyle, give op over for folk, der udnyttede ham.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her