Science fiction-tøj skal redde liv

Intelligente trøjer og sokker kan give kropsnær overvågning. Men det møder modstand.

Artiklens øverste billede
For at 'trøjen, der redder liv' skal fungere, skal sensorerne være helt tæt på kroppen. Det kræver en meget stram trøje, som er svær at iføre sig. Derfor har forskerne også skabt en cardigan, som måler signaler ved håndleddet, og et bælte, der kan tilpasses den enkelte patient. Foto: Jan Berg/Videnskab.dk

Forestil dig, at du er en ældre mand eller kvinde, du bor på et plejehjem og har problemer med hjertet. Du vil meget gerne hjem til din familie til jul, men du risikerer, at dine hjerteproblemer forværres undervejs.

Enten bliver du på plejehjemmet alene, eller du tager hjem og risikerer at få et hjerteanfald.

Men hvad nu hvis du kunne iføre dig en trøje, der kunne overvåge din hjertefunktion og sende oplysninger ind til plejehjemmet, som så kunne tjekke, at alt var i orden? Så kunne du måske få lov at tage hjem til familien.

Sådan en trøje er netop nu ved at blive udviklet i Sverige, og den er et eksempel på, hvordan tekstiler med indbygget IT kan være med til at redde liv og give patienter en langt større frihed trods deres sygdom.

Trøjen er et af de produkter, som for nylig blev præsenteret på innovationsnetværket InfinIT's temadag om intelligente tekstiler.

Intelligent tøj giver tryghed og frihed

På temadagen mødtes forskere og branchefolk for at præsentere nye produkter og for at diskutere, hvordan man kan bruge intelligente tekstiler på hospitaler, på plejehjem, i hjemmeplejen og i folks eget hjem.

De intelligente tekstiler giver mulighed for at kontrollere folks helbred løbende og nemt. Det kan give en større tryghed for patienterne og dermed også en større frihed, fordi de ikke behøver konstant at blive tjekket på hospitalet, forklarer Rikke Koch fra Alexandra Instituttet, som har arrangeret temadagen.

»Det giver mulighed for at kontrollere folk, uden at de skal møde op et par gange om ugen. Man kan nøjes med at hive folk ind, når der er noget galt, og på den måde kan man undgå, at patienterne skal sidde og vente i flere timer uden grund. Og sundhedsvæsnet kan spare nogle ressourcer,« siger Rikke Koch.

Det er især relevant i et samfund, hvor der bliver flere og flere ældre og færre og færre til at tage sig af dem.

Trøjen, der redder liv

Den svenske trøje, som kaldes "trøjen, der redder liv", er et af de projekter, der er kommet langt.

Ideen er, at man ved at indbygge sensorer i en trøje kan overvåge en persons hjertefunktion over en længere periode. Trøjens sensorer sender data videre til en mobiltelefon eller en computer, som så kan sende signalet videre, eksempelvis til en læge, et plejehjem eller et hospital.

På den måde kan trøjen foretage en grundig overvågning af en patient, selv efter at patienten er taget hjem. Selve teknologien fungerer som en slags avanceret pulsmåler, men det, at den er indarbejdet i et tekstilet, gør den langt mere anvendelig.

»Tøj kan man nemt tage på, og det er egnet til at kunne bæres over længere tid. Andre måleapparater kan være besværlige at bruge eller sætte på det rigtige sted,« siger Rikke Koch.

Læs hele historien på Videnskab.dk: Intelligent tøj skal redde liv

LÆS OGSÅ: Bh advarer om brystkræft

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.