Krigshistorie er blevet stuerent

Den Kolde Krigs ophør og krigene i Irak og Afghanistan har ændret vores opfattelse.

Artiklens øverste billede
Krig har der desværre været masser af i tidens løb. Men danske historikere har tidligere vægret sig ved at dykke ned i militærhistorien. Foto fra Anden Verdenskrig: Joseph Scrippens/Videnskab.dk

Store slag, onde nazister og 'seje' våben fylder op i de kulørte historiemagasiner, på fjernsynets sendeflade og ikke mindst på boghandlernes hylder.

Den populære krigshistorie sælger.

Helt så populær har militærhistorie ikke tradition for at være i den danske forskningsverden.

I det 20. århundrede var det bestemt ikke karrierefremmende for en forsker inden for dansk historievidenskab at beskæftige sig med militærhistorie, selv om det på samme tid var et fuldt ud anerkendt forskningsområde i for eksempel England.

Tendensen ser nu til at være ved at være vendt, siger tre historikere. Militærhistorie kan nemlig lære os noget om den tid, vi lever i lige nu.

»Dybest set er militærhistorie jo voldsomt relevant. Det er jo kun os heroppe på den vestlige halvkugle, som ikke har været udsat for krig i de seneste 70 år. Krig er jo desværre ellers et menneskeligt grundvilkår,« siger Niels Bo Poulsen, som er leder af Center for Militærstudier på Forsvarsakademiet.

Han og to andre historikere mener, at militærhistoriens statusændring skyldes Den Kolde Krigs ophør og det seneste årtis aktivistiske udenrigspolitik.

Radikale historikere var toneangivende

Krig var bestemt ikke et velanset forskningsområde inden for dansk historievidenskab, da to af danmarkshistoriens største historikere, Kristian Erslev (1850-1930) og Erik Arup (1876-1951), huserede i den danske forskningsverden.

De to historikeres måde at fortolke fortiden på var toneangivende.

Deres syn på historien lagde sig i den grad op ad Det Radikale Venstres daværende pacifistiske verdenssyn, siger professor i historie Knud V. Jespersen fra SDU, som har arbejdet med militærhistorie siden begyndelsen af 70'erne og været med til at skrive værket Danmarks Krigshistorie, som udkom i år 2008. Professoren siger om Kristian Erslev og Erik Arup:

»De tolkede ikke historien som værende et produkt af konger og krige, men som et produkt af den almindelige danskers stilfærdige arbejde i for eksempel landbruget.«

»Erslev og Arup betragtede nærmest krig som en tilstand på linje med et værtshusslagsmål. Normaltilstanden var fred. Krig var en unormalitet, som det var bedst ikke at tale om.«

Knud V. Jespersen fortæller, at denne måde at tænke på begyndte at ændre sig i begyndelsen af 70'erne. Herefter tog militærhistoriens statusændring rigtig fart ved Murens fald i 1989 og Den Kolde Krigs ophør.

Militærhistorie er blevet stueren

Thomas Wegener Friis, som er ph.d. i historie og adjunkt på Center for Koldkrigsstudier, Syddansk Universitet, er en af Danmarks yngre militærhistorikere og har især beskæftiget sig med Den Kolde Krig.

»Det er ikke længere så stigmatiserende at arbejde med militærhistorie. Det tror jeg nok er en generationsting. Det kan jeg for eksempel mærke hos mine egne studerende, som også efterspørger militærhistoriske emner, hvilket man tidligere ikke udbød så meget af på universiteterne. Vi skal jo ikke så langt tilbage, før det blev opfattet som semi-fascistoidt at beskæftige sig med militærhistorie. Militærhistorie var ikke just øverst på dagsordenen,« siger Thomas Wegener Friis og fortsætter:

»Når det nu har ændret sig, så skyldes det, at Danmark har ændret sig. I 1983 var der ingen, der havde troet dig, hvis du sagde, at Danmark om få årtier ville deltage i store krige og have en borgerlig regering, som lavede forsvarsforlig med SF.«

Læs hele historien på Videnskab.dk: Krigshistorie er blevet stuerent

LÆS OGSÅ: Her sad tyskerne klar ved kanonerne

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.