Grænseværdi for kviksølv er alt for høj

Kviksølv kan både give varige skader på hjernens udvikling og mistænkes også for at kunne føre til alvorlige sygdomme som Parkinsons sygdom. Sundhedsmyndigheder verden over forsøger at beskytte borgerne mod kviksølv ved at sætte en grænseværdi for, hvor meget kviksølv der må være i maden og miljøet.

Strategien har været, at så længe kviksølvindtaget holder sig under grænseværdien, skulle man kunne være sikker på ikke at få nogen skader. Men nu viser en lang række studier, at der også er effekter ved kviksølvniveauer under grænseværdien, skriver Videnskab.dk.

Studierne er gennemført af overlæge Pál Weihe, afdelingen for Arbejdsmedicin og Folkesundhed i Færøerneses sygehusvæsen og professor Philippe Grandjean ved Afdeling for Miljømedicin på Syddansk Universitet.

De to forskere har igennem en årrække fulgt en stor befolkningsgruppe på Færøerne, der er hårdt ramt af kviksølvforurening på grund af den traditionelle kost med grindekød.

Fulgte færøske børn gennem deres opvækst

I studierne har forskerne fulgt en gruppe børn, fra de var nyfødte og hele vejen op igennem deres barndom og ungdom. Børnene har igennem deres opvækst fået målt kviksølvkoncentrationen i deres blod og har også fået vurderet deres evne til at løse opgaver, der f.eks. krævede koncentration, hurtighed og ordforråd.

Studiet afslørede en klar sammenhæng: Jo mere kviksølv, der var i blodet, des dårligere klarede børnene sig i de forskellige test, skriver Videnskab.dk.

Studierne viser, at kviksølv ikke kun er skadeligt i doser over de nuværende grænseværdier. Der er også en skadelig effekt på hjernens udvikling ved påvirkninger af kviksølv, som hidtil er opfattet som ubetydelige.

»Grænseværdien for indtagelse er 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen. Vores data tyder desværre på, at man finder en negativ effekt på hjernens udvikling ved betydeligt lavere kviksølvkoncentrationer, end den som den nuværende grænseværdi er fastsat efter,« siger overlæge Pál Weihe.

En stor del af den globale kviksølvforurening kommer fra kulkraftværker rundt om i verden. Alle egne af kloden bliver altså forurenet med kviksølv, og alle folkeslag vil derfor i en eller anden grad være påvirket af kviksølv, skriver Videnskab.dk.

»Vi kan spotte skadelige effekter ved lavere og lavere doser. Det skulle ikke undre mig, hvis det viser sig, at der slet ikke findes en nedre grænse for kviksølvs giftighed,« siger Pál Weihe.

WHO: Fisk er sundt

USA er det land i verden, der har den laveste grænseværdi for kviksølv. I Europa har man derimod fulgt WHO, som sænkede grænseværdien i 2002. Den havnede på et niveau, der lå 2,5 gange over det amerikanske niveau - til stor ærgrelse for Philippe Grandjean.

»WHO har ikke ønsket at gå længere ned for ikke at skræmme folk fra at spise fisk med det argument, at fisk også er kilde til mange livsnødvendige næringsstoffer,« siger Philippe Grandjean.

»Det er tilsyneladende første gang, at dette argument er brugt i en risikovurdering. Skulle man så også acceptere pesticider i frugt, fordi det er så vigtigt for os at spise frugt?«

Han opfordrer WHO til at nedsætte grænseværdierne betragteligt.

Læs mere på Videnskab.dk: Grænseværdi for kviksølv er alt for høj

LÆS OGSÅ: Danskere kortlægger global kviksølvforurening