Større dødsrisiko blandt nervøse kræftpatienter

Jo mere nervøs og følelsesmæssig ustabil et menneske er, jo større er risikoen for at dø af en kræftsygdom.

Nervøsitet og følelsesmæssig ustabilitet er træk, der betegnes som neurotiske. Og jo stærkere disse træk er, jo større er risikoen for at dø af en kræftsygdom.

Det tyder resultaterne af en ny dansk undersøgelse på, skriver Kræftens Bekæmpelse på deres hjemmeside. Underzsøgelsen er netop blevet offentliggjort på British Journal of Cancers hjemmeside.

I perioden 1976-77 blev godt 1020 personer fra Københavnsområdet interviewet af en læge, og de svarede på en række spørgsmål om personlighedstræk og sundhedsadfærd - for eksempel deres forbrug af alkohol og tobak.

Siden da har 189 af dem udviklet kræft, og undersøgelsen ser på, hvordan det er gået med patienterne. Det viser sig, at folk med neurotiske træk har større risiko for at dø af deres kræftsygdom, skriver Kræftens Bekæmpelse.

- Jo stærkere trækket er - jo højere er risikoen, og tendensen er tydeligst blandt kvinder. Og det gælder også, når vi tog hensyn til ting som f.eks. tobaks- og alkoholforbrug, da de indgik i undersøgelsen, og om de ved interviewet havde andre psykologiske træk, der kunne betegne dem som afvigende, siger Pernille Envold Hansen, psykolog, ph.d-studerende ved Institut for Epidemiologisk Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse.

Brug for flere undersøgelser

Selv om undersøgelsen er en af de absolut største af sin art i verden, er den dog for lille til at man kan konkludere, at der er en stensikker sammenhæng. Men der er god grund til at undersøge yderligere, hvad det skyldes, at kræftpatienterne med neurotiske træk ser ud til at klare deres sygdom dårligere.

Ifølge Pernille Envold Hansen kan det måske skyldes, at neurotiske mennesker oftere er stressede og udvikler depressioner end andre.

Både stress og depression har i tidligere undersøgelser vist sig at have en indflydelse på overlevelse efter en kræftsygdom. Det kan dog også skyldes at forskerne kun har oplysninger om sundhedsadfærd, fra da personerne indgik i undersøgelsen. Det er muligt at de har ændret adfærd siden hen: at f.eks. de ikke-neurotiske personer er holdt op med at ryge, mens de neurotiske personer er blevet ved med at ryge. Og hvis de neurotiske personer bliver ved med at ryge, er rygning måske skyld i den kortere overlevelse.

- Hvis man kan finde den nærmere sammenhæng, kan man anvende personlighedstræk til at identificere kræftpatienter med behov for ekstra psykologisk hjælp og væsentligt nedbringe deres stress eller depression, siger Pernille Envold Hansen.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.