Optag og send en duft digitalt

Et japansk forskerteam har konstrueret en anordning, der kan analysere en duft, gemme den digitalt og fremstille den igen udfra en unik blanding af 96 forskellige kemikalier.

Det klassiske postkort har sin charme. Men også sine begrænsninger. Visse ferieoplevelser er umulige at viderebringe i skriftlig form. Det er eksempelvis ikke let at forklare svigerfar, hvorfor duften i Ardbeg-destilleriet på den skotske whisky-ø, Islay, var helt himmelsk.

Det kan der snart være råd for.

Et japansk forskerteam har ifølge Associated Press fremstillet en særlig duftanordning, der kan optage og kopiere dufte. Indtil videre er den dog med sin størrelse på knap 1 kubikmeter - og sikkert endnu ikke til at betale sig fra med menneskepenge - stadig langt fra at blive fast inventar i rejsekufferten.

Det tolv mand store forskerteam fra Tokyo Institute of Technology har siden 1999 arbejdet på projektet. I korte træk er det lykkedes at fremstille et apparat, der gennem 15 forskellige sensorer analyserer en given duft.

Opskriften på duften bliver lagret i et digital format, som siden bruges til at gengive duften ved at mixe 96 forskellige kemikalier i en unik blanding.

Ifølge projektlederen, Takamichi Nakamoto, er anvendelsesmulighederne enorme, når duftmaskinen kommer ned i en tilpas komprimeret udgave.

Den vil blandt andet kunne blive bygget ind i mobiltelefoner, der giver sin ejermand mulighed for at sende en spændende duft til venner og bekendte på den anden side af jorden.

Nakatamos duftmaskine har med stor succes og træfsikkerhed optaget og genskabt forskellige frugtdufte.

Den teknologiske landvinding på duftområdet kommer i umiddelbar forlængelse af et andet spændende japansk projekt, smellovision, hvor biografgængere i to japanske biografer blev udsat for forskellige dufte, der passede til scenerne i Hollywood-filmen "The New World".

mattias.groendal@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.