Arkæologer vil studere hærværk på Holmegaard Glasværk
»Vores samfund er ikke længere rigt på steder, hvor man kan være oplevelsesrejsende. Det kan man her.«
Engang var Holmegaard Glasværk Næstveds hjerteblod. I dag er det – i nogles øjne – en ruin.
Vinduer og glaskunst er smadret, kælderen fyldt med skimmelsvamp og ukendte gevækster, og de tonsvis af værdiløse genstande, som ligger fuldstændig hulter til bulter, rodet sammen og smadret, giver et klart indtryk af, at kun en bulldozer vil være i stand til at rydde op her.
Men hvad der for nogen er de sørgelige rester af en stormagtstid, er for en gruppe arkæologer en guldmine. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se en video fra nutidens Holmegaard Glasværk.
Siden glasværket blev nedlagt i 2012 er en anden historie, primært båret af Sydsjællands ungdom, begyndt at udfolde sig på de 15.000 øde kvadratmeter.
En historie, som arkæologerne har sat sig for at undersøge nærmere.
Hvorfor drages folk af Holmegaard?
Det kræver ikke mere end få øjeblikke, før en gruppe på ni mennesker er spredt for alle vinde, da dørene ind til det gamle glasværk åbnes for os. Her er så mange kringelkroge at gå på opdagelse i, og så mange underlige sammenhænge som man helt intuitivt får lyst til at undersøge nærmere.
Nogle af genstandene er rester fra det oprindelige glasværk, andet er efterladenskaber fra et eventcenter og dernæst et outlet, som bygningerne en kort overgang dannede ramme om. Og noget forekommer bare uforklarligt.
En massagebænk eksempelvis. En gummistøvle til højre fod, men ikke den venstre. En stor kravlenisse. Hver gang, man drejer om et hjørne eller vender blikket i en ny retning, åbner et nyt lille mysterium sig.
Læs også: Metroudgravningen afslører skomoden i det historiske København
»Vores samfund er ikke længere rigt på steder, hvor man kan være oplevelsesrejsende. Det kan man her. Det er ikke en lineær fortælling, der udfolder sig, som når man for eksempel går på Nationalmuseet, det er et sammensurium af nyt og gammelt, der pirrer nysgerrigheden. Måske er det derfor, folk bliver dragede af stedet,« siger Tim Flohr Sørensen, lektor i samtidsarkæologi ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.
Holmegaard er et arkæologisk laboratorium
Sammen med arkæolog Anna S. Beck fra Museum Sydøstdanmark og en gruppe studerende er han gået i gang med at undersøge, hvad det er for nogle processer, som går i gang, efter den officielle historie på et sted som Holmegaard Glasværk slutter.
Et sted, som langsomt ændrer karakter, i takt med at indtrængende én for én sætter deres præg på stedet. Hemmelige fester. Sex. Rollespil. Graffiti. Hærværk. Kunst.
Forskningsprojektet handler ikke om, hvad Holmegaard oprindeligt var for et sted – det ved forskerne allerede. Det handler snarere om, hvad det er for en uafsluttet historie, som genstandene repræsenterer, forklarer Anna S. Beck.
»Tilstedeværelsen af de mange genstande, der ligger og afventer det næste skridt i historien, vækker en masse følelser, refleksioner og nogle gange fysiske reaktioner i de fleste, der ser dem. De processer kan menneskers interaktion med genstandene og stedet fortælle os mere om,« forklarer Anna S. Beck.
Der findes ikke mange historiske kilder på, hvordan moderne mennesker forholder sig til forladte ting som dem på Holmegaard Glasværk - men de materielle spor efter det er ganske rige, tilføjer hun.
Læs også: Arkæologer til genetikere: Vi skal i parterapi
»Og da det arkæologiske i mine øjne handler om de materielle kilders udsagn uanset alder, fremstår Holmegaard som én stor samlet og meget dynamisk arkæologisk kontekst - nærmest som en slags arkæologisk laboratorium, hvor vi kan observere mange af de samme processer, som også foregår i et 1.000 år gammel udgravningsfelt, bare mere tydeligt og synligt,« siger Anna S. Beck.
Vil udfordre tanken om arkæologer
Hvis du stadig har svært ved at begribe, hvad det egentlig er, de to arkæologer forsøger at fortælle os, skal du ikke fortvivle: Du er langt fra den eneste.
Tim Flohr Sørensen fortæller, at visse kollegaer har givet udtryk for, at de ikke betragter ham som en ’rigtig’ arkæolog.
Måske fordi arkæologien altid har haft en meget fast definition og nogle helt skarpskårne, stadfæstede måder at arbejde på, spekulerer han. Arbejdet på Holmegaard Glasværk passer ikke særligt godt med den gængse forestilling om arkæologi.
»Hvis du uddanner dig inden for Film- og Medievidenskab, er det ikke nødvendigvis givet, hvad du kommer til at arbejde med, hvorimod hvis du uddanner dig som arkæolog, er der ingen tvivl om, hvad du skal lave. Jeg vil gerne udfordre tanken om, at arkæologer er sådan nogle, der altid sidder med en graveske og graver en historie frem eller har til formål at afdække fortiden. Jeg vil gerne afsøge grænserne for, hvad arkæologi er og kan være,« siger han.
Ødelæggelsen er finanskrisens arkæologi
Det er nemlig ikke kun konservative arkæologkollegaer, der kan have svært ved at se meningen med galskaben. Den første fondsansøgning faldt til jorden, og en bekymring er også, at mange af de lokale vil føle sig stødte over, at der bliver brugt tid og ressourcer på en periode, der af mange forbindes med vandalisme og hærværk.
Læs også: Hvordan opstod finanskrisen?
De seneste års forfald indgår da heller ikke i planerne for Det Ny Holmegaard – men det burde de, mener Tim Flohr Sørensen.
»Det, der udfolder sig lige nu, er en del af historien, som mange helst vil glemme. Mange opfatter det som en tragedie og kan slet ikke forstå, at nogen kan finde på at smadre det her fine, gamle sted,« siger han og fortsætter:
»Vi har dyb respekt for de mennesker, der har arbejdet her, men vi mener samtidig, at årene efter konkursen i 2012 er en del af historien, der ikke kan ignoreres – det er på mange måder finanskrisens arkæologi, vi ser i glasværket. Og samtidig er det et eksempel på, hvad de overladte ting fra historien også kan gøre ved os som mennesker i dag. Det er ikke bare akkumulation af historie, det er ødelæggelse og forskellige former for kaos, som også udgør en central del af tingenes liv. Det er provokerende – og det må museer efter min mening gerne være.«