*

Viden

Nyt varslingssystem kan forudse oversvømmelser i Grønland

Et nyt studie viser præcist, hvordan overfladeafsmeltning fra Grønlands indlandsis strømmer ud i floderne, der dræner den enorme iskappe. Forskerne er nu klar til at implementere et nyt tidligt varslingssystem.

Et nyt studie beregner den grønlandske iskappes interne vandafledning for at afsløre, hvor lang tid det tager for smeltevandet at nå ud til omkringliggende floder. Forskerne benyttede data for overfladeafsmeltningen på indlandsisen og flodstrømmen for at spore, hvor hurtigt smeltevandet bevægede sig. Foto: Joachim Adrian

I 2012 fandt en bemærkelsesværdig hændelse sted på tværs af hele Grønland.

Rekordvarmt juli-vejr fik overfladen på næsten hele indlandsisen – verdens næststørste iskappe –til at begynde at smelte.

Hændelsen skabte internationale overskrifter med videooptagelser af enorme vandmængder, der fik Watson-floden ved Kangerlussuaq til at oversømme byens bro tæt på Grønlands største internationale lufthavn i den sydvestlige del af landet.

Et nyt studie åbner nu døren for, at vi kan forudse lignende hændelser i fremtiden. Det skriver Videnskab.dk.

»Instrumenteringen er allerede på plads. Vi mangler bare kodningen, så kan vi producere et automatiseret system, der fortæller os, hvor meget smeltevand der er på vej, og som underetter myndighederne med et par dages varsel. Så nu er det bare et spørgsmål, om de vil have det eller ej,« fortæller Dirk van As, der er glaciolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og hovedforfatter på studiet.

Varslingssystem kan forudsige næste hændelse

Varslingsmodellen kan potentielt beskytte de lokalsamfund, der bor, hvor smeltevandet fra iskappen strømmer forbi.

Læs også: Mærkværdige vejrforhold i Europa koblet til Grønlands afsmeltning

Det vækker begejstring hos Dorthe Petersen, som er hydrolog ved forskningsorganisation ASIAQ Grønlands Forundersøgelser, men ikke var involveret i det nye studie.

»Studiet leverer relevant input, hvis en tidlig varslingsmodel skal etableres. Jeg mener dog, at modellen skal videreudvikles, før den er pålidelig,« skriver Dorthe Pedersen i en mail til ScienceNordic, Videnskab.dk’s engelske søstersite.

Et lignende system vil kunne gøre gavn andre steder i Grønland, skriver hun, selv om stedsspecifikke undersøgelser vil være nødvendige, da oversvømmelser andre steder i landet kan skyldes en lang række andre faktorer.

Afsmeltningen i 2012 var den største hændelse i 150 år ifølge registreringer af afsmeltningshændelser i grønlandske iskerner.

Selvom oversvømmelseshændelser stadig er sporadiske og stedvise, forventer forskerne at se flere af dem i de kommende årtier som følge af klimaforandringerne. 

Iskappens facon styrer afsmeltningen

I studiet redegør forskerne blandt andet for den såkaldte 'hypsometriske amplifikation'. Den betyder, at i takt med at atmosfæren bliver varmere, bliver afsmeltningen ikke alene mere intens; et større område af iskappen smelter også.

Læs også: Forsker: Ingen evidens for ekstrem tørke og oversvømmelser i det 20. århundrede

»Den grønlandske iskappe har stejle sider og en flad midte, lidt som en kuppel. Så i takt med at afsmeltningslinjen bevæger sig op ad iskappen, vokser afsmeltningsarealet, men ikke lineært,« forklarer Dirk van As.

Det betyder, at når en vis mængde er smeltet, så skal der kun en lille smule mere opvarmning til, før et forholdsmæssigt stort areal af isen smelter.

Og hvis det bliver ved flere dage i træk, producerer det endnu mere smeltevand, end hvis afsmeltningen var begrænset til iskappens kant.

Endnu en afsmeltnings-forstærker

Resultaterne er endnu et eksempel på, hvor hurtigt Grønlands iskappe reagerer på opvarmning, siger Dirk van As og pointerer, at Grønland indeholder en estimeret havniveaustigning på syv meter, hvis al isen smeltede helt.

Læs også: Fremtidstjek: Er vi forberedte på højere temperaturer og oversvømmelser?

»Hver gang vi finder ud af noget nyt om iskappen, viser det sig altid, at det forstærker afsmeltningen. Vi leder ikke bevidst efter det; det viser bare, hvor fintfølende systemet er,« siger Dirk van As. Han fortsætter:

»Der er enkelte positive feedback-mekanismer, der har en effekt på afsmeltningens hastighed, og hvis vi bliver ved med at opvarme atmosfæren og oceanerne, når vi frem til et punkt, hvor tabet af ismasse er uopretteligt, og så forsvinder iskappen. Det kommer ikke til at ske i morgen eller i dette århundrede, men det kommer formentlig til at ske tidligere, end vi regner med.«

»Det er en forstærkende effekt, som vi godt kendte til, men det er første gang vi er i stand til at kvantificere den,« fortæller Dirk van As.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her