*

Viden

Adhd-medicin skader rotters frugtbarhed

En dansk overlæge og psykiatriprofessor mener dog ikke, at man bør nedsætte brugen af adhd-medicin til børn og unge på baggrund af den nye viden.

Rotteforsøg indikerer, at adhd-medicin kan skade forplantningsevnen. Man ved ikke, hvordan medicinen påvirker børn og unge på lang sigt. Foto: Colourbox

17.727 børn fik udskrevet en eller flere recepter på adhd-medicin i 2016. Medicinen dæmper børnenes symptomer, så de kan koncentrere sig, lære noget i skolen og trives socialt.

Nu viser en gennemgang af den forskning, der er lavet på området, at rotter, der i forsøg har fået adhd-medicin, har sværere ved at blive gravide, end rotter der ikke har fået medicinen. ​Det skriver Videnskab.dk.

»Rotteforsøgene indikerer, at lægemidler som er godkendt til børn og unge med adhd, kan nedsætte fertiliteten,« siger forskeren bag studiet, Pia Brandt Danborg, der er ph.d.-studerende på det nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet i København.

Forsøg er ikke virkelighed

Resultaterne skal dog tages med forbehold, understreger forskeren. Selv om rotter er pattedyr ligesom mennesker, kan forsøgsforhold ikke direkte overføres til den virkelighed, børn får medicin i.

Læs oså: Hypotese: Søvnforstyrrelser giver børn adhd-symptomer

De forsøgsrotter, der blev for sent kønsmodne, fordi de havde fået Ritalin, begyndte at få medicinen, allerede fem dage efter at de var blevet født.

En dag i et rotteliv svarer ifølge Pia Brandt Danborg til omtrent en måned i et menneskeliv. Så når fem dage gamle rotter får Ritalin, svarer det til, at man medicinerer et barn på fem måneder. Børn i Danmark får i langt de fleste tilfælde først Ritalin, efter at de er fyldt seks år.

Rotter, der fik medicinen senere - 21 dage efter fødslen svarende til cirka 21 måneder i et menneskeliv - blev derimod ikke senere kønsmodne end rotter, der ikke var medicinerede.

Resultatet giver alligevel anledning til bekymring, mener Pia Brandt Danborg.

»Der er brug for meget mere forskning i langtidseffekterne. Vi ved allerede, at Ritalin hæmmer børns vækst, men hvad med deres hormonelle regulering? Vi aner ikke, hvad der sker, når et barn tager medicinen op til og igennem puberteten,« siger hun.

Al medicin har bivirkninger

Hos Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark er professor Niels Bilenberg enig i, at der er brug for mere forskning på området. Han mener dog ikke, at det nye studie giver anledning til, at man begrænser den nuværende brug af centralstimulerende midler som eksempelvis Ritalin i behandlingen af børn med adhd.

Læs også: Udbredt adhd-behandling har ingen effekt

»Jeg er selv kritisk over at bruge for meget medicin til børn, men nogle gange kan symptomerne påvirke børnenes trivsel så meget, at de har brug for den,« siger Niels Bilenberg.

Inden børnene bliver medicineret, forsøger psykiaterne - ifølge Niels Bilenberg - at behandle dem med ikke-medicinske metoder som eksempelvis adfærdsterapi.

»Hvis adhd forhindrer børn i at lære noget i skolen og at have et socialt liv, vurderer vi, at medicin kan være nødvendig. Når vi giver medicin, følger vi patienterne og spørger, hver gang vi ser dem til kontroller, om de har bivirkninger,« siger Niels Bilenberg.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her