*

Viden

Astronomer: Øv, organisk molekyle var ikke liv i rummet

Alien-jægere kan godt droppe idéen om at lede efter den kemiske forbindelse metylklorid. Molekylet findes nemlig også steder i rummet, hvor der absolut ikke findes liv.

Metylklorid dannes omkring ganske unge stjerner. Det viser nye målinger fra radioteleskopet ALMA. Illustration: B. Saxton/ NRAO/AUI/NSF; NASA/JPL-Caltech/UCLA

Cirka 400 lysår herfra kredser to ganske unge stjerner om hinanden i et dobbeltstjernesystem. De er så unge, at de endnu ikke er antændt. De er stadig ved at blive dannet og kaldes derfor protostjerner. Og der sker spændende ting omkring dem.

Ved hjælp af det enorme radioteleskop ALMA i Chile har en gruppe astrofysikere fundet ud af, at der er opstået en række komplekse molekyler omkring proto-dobbeltstjernen, der kaldes IRAS 16293-2422.

Et af de komplekse molekyler, man har opdaget, er den organiske forbindelse metylklorid. En organisk forbindelse er et molekyle, der er bygget op omkring kulstofatomer. Det skriver Videnskab.dk.

Samme molekyle er fundet i den sky af gas – den såkaldte koma – der omgiver kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko, som rumfartøjet Rosetta har været i kredsløb om i to år frem til 30. september 2016.

Det viser nye analyser af målinger fra instrumentet ROSINA, som var med på Rosetta-rumsonden.

Læs også: Nye analyser: Philae sniffede acetone på kometen

Det er første gang, der er fundet metylklorid i rummet.

Faktisk er det første gang, der er fundet en organisk forbindelse, hvori der indgår et kloratom.

Det står med andre ord klart, at sådanne organiske klorforbindelser kan dannes naturligt, uden at levende væsener behøver at være involveret. Det har man ikke vidst med sikkerhed før.

Dur ikke som biomarkør

Metylklorid kaldes også klormetan og har den kemiske formel CH₃Cl. Stoffet blev engang brugt som kølemiddel i køleskabe under navnet freon-40, men det blev udfaset, fordi det er giftigt og brandbart.

Gassen findes naturligt i Jordens atmosfære, fordi den produceres af levende væsener og ved nedbrydning af biologisk materiale.

Faktisk har det været debatteret, om metylklorid kunne bruges som biomarkør eller biosignatur, altså som et stof, der kunne påvise tilstedeværelsen af liv på andre planeter.

Men det er jo ikke en særlig god biomarkør, hvis det kan dannes i det interstellare rum, fortæller Jes Jørgensen, der er lektor ved Center for Stjerne- og Planetdannelse på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet:

»Metylklorid har været en kandidat, fordi gassen bliver produceret af levende organismer – alt fra mennesker til små svampe. Men nu ved vi, at molekylet også kan dannes omkring protostjerner, før der overhovedet er planeter. Så nu kan vi godt strege metylklorid ud på listen over mulige biomarkører.«

Læs også: Er der liv derude?

Undersøger kemien omkring unge stjerner

Jes Jørgensen og hans gruppe bruger data fra ALMA til at studere kemien omkring unge stjerner, og han er medforfatter til den videnskabelige artikel om opdagelsen. Artiklen er netop publiceret i tidsskriftet Nature Astronomy.

»Vi prøver generelt at finde ud af, hvordan de organiske molekyler opstår i rummet, specielt omkring unge stjerner. Vi vil gerne finde ud af, hvor kompleks kemien kan blive, før der dannes planeter,« siger han og fortsætter:

»Molekylerne sidder først som is på støvkorn. Når de så fordamper og bliver til gas, begynder de at rotere, og så udsender de elektromagnetisk stråling, som ALMA-teleskopet kan opfange. Strålingen er forskellig for forskellige molekyler, så vi kan måle en slags unikke, kemiske fingeraftryk. På den måde kunne vi finde ud af, at der er metylklorid derude.«

Metylklorid både her og der

Da ALMA-forskerne havde fundet metylklorid omkring protodobbeltstjernen, kontaktede de Rosetta-forskerne for at høre, om de også kunne se spor efter molekylet i data fra instrumentet ROSINA (Rosetta Orbiter Spectrometer for Ion and Neutral Analysis), der analyserede gassen omkring kometen 67P. Det kunne de.

Læs også: Livets byggesten fundet på komet

»Vi fik en forbindelse mellem protostjernen 400 lysår væk og vores eget Solsystem – imellem det nære og det fjerne,« siger Jes Jørgensen.

Forskerne mener, at kometer som 67P rummer kemi fra Solsystemets tidligste barndom. Når der kan findes de samme kemiske forbindelser omkring kometen som omkring fjerne protostjerner, må det mere være reglen end undtagelsen, at stofferne dannes, når stjernesystemer – eventuelt med planeter omkring – er ved at opstå.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her