*

Viden

Ældgammelt skrift indeholdt verdens ældste brug af nul

Et gammelt, indisk skrift ved Bodleian Library i Oxford har gemt på en hemmelighed i mere end 100 år.

Her kan du se brugen af en prik i bundlinjen af det gamle indiske stykke birkebark. Denne prik havde samme funktion som det nul, vi anvender i dag. Foto: Bodleian Libraries/University of Oxford via Videnskab.dk

En kulstof-datering af det gamle, indiske Bakhshali-manuskript afslører, at det ældste nul, vi kender, er fra 3. eller 4. århundrede - cirka 5 århundreder ældre, end forskere hidtil har troet. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne bag dateringen er overraskede over resultatet og finder den af stor betydning for matematikkens historie:

»Vi ved nu, at det allerede var i det tredje århundrede, at matematikere i Indien plantede frøet til ideen, der senere blev grundlaget for (matematikken i, red.) den moderne verden. Resultaterne viser, hvor levende matematik har været i det indiske subkontinent i århundreder,« siger Marcus du Sautoy, professor i matematik ved Oxford Universitet.

Nullet er centralt for matematikken

En dansk lektor i matematik fortæller, at nullet har en fuldstændig central betydning for matematikken. 

Læs også: Særlig jobindsats til ledige med angst og depression har ingen effekt

Et nul er nemlig ikke bare et nul. Hele vores digitale verden er baseret på 'ingenting' eller 'noget', men der var engang, hvor dette tal, der beskriver 'ingenting', ikke eksisterede.

»Nullets betydning kan næppe overvurderes. Det er virkelig betydningsfuldt, for i samme øjeblik man indfører nul i udregninger, lukker man op for mange flere muligheder,« siger Poul G. Hjorth, der er lektor i matematik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Eksempelvis havde romerne ikke noget symbol for nul, og de havde mange besværligheder, fordi det er utrolig svært at lave systematiske regnestykker med romertal.

Nullet var pladsholder for ’ingenting’

I fragmenterne fra manualen er nullet endnu ikke sit eget ciffer, ligesom tre og fire eksempelvis er. I andre af verdens talsystemer fra samme tid, lavede man et ekstra mellemrum, hvis man skulle indikere 'ingenting'.

Læs også: September i billeder: Ande-penisser, zombiemyrer og mystiske gelébobler i havet

Det gav imidlertid problemer, når forskellige håndskrifter blev blandet, og det kunne være svært at se, om et mellemrum var en pladsholder eller om det bare var et stort mellemrum.

I Bakhshali-skriftet, der blev fundet i 1881 i det, der i dag er Pakistan, lavede man derfor en prik som pladsholder for 'ingenting'. Det er derfor, matematikere vurderer, at Bakhshali-manualen indeholder det første nul med den egenskab, som vi anvender det i dag.

Selvom lektor Poul G. Hjorth mener, at nullet er vigtigt, betragter han dog ikke dateringen af Bakhshali-skriftet som helt så banebrydende, som forskerne bag studiet selv mener, at det er.

»Det ændrer ikke på mit verdensbillede. Jeg løfter da øjenbrynene lidt, men dateringen rykker kun nullets historie 500 år tilbage. Derfor vil jeg ikke betegne det som en sensation,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her