*

Viden

Afrikansk folk har massevis af sunde tarmbakterier

Det afrikanske Hadzafolk har markant flere tarmbakterier end folk fra Vesten. Det er et sundhedstegn, siger forskere.

Cirka 200 medlemmer af det afrikanske folk, Hadza, lever som jæger-samlere på fuldtid. Nu peger ny forskning på, at deres livsstil giver dem en helt unik, mangfoldig og sund sammensætning af tarmbakterier. Foto: Human Food Project, Jeff Leach/videnskab.dk

Vores forfædre har gennem evolutionen indgået i en symbiose med tusinder af bakteriearter, der blandt andet hjælper os med at hive næringsstoffer ud af maden og fintune vores immunforsvar. 

Nu viser en undersøgelse, at Hadzafolket i Tanzania, Afrika, der lever som jæger-samlere, har markant flere bakteriearter i tarmen, også kaldet mikrobiota, sammenlignet med folk fra vestlige samfund. Det skriver Videnskab.dk.

Samtidig lever de stort set ligeså lang tid som os, på trods af at de ikke har samme adgang til et moderne sundhedsvæsen eller medicin.

Og som noget usædvanligt, så ændrer deres mikrobiota i tarmen sig i takt med årstiderne.

»Det er vigtig, at vi lærer fra Hadzafolket nu, da deres livsstil er under forandring. De kan have en nøgle til, hvorfor vi ser en stigning i flere sygdomme i vestlige samfund,« skriver medforfatter på studiet Justin Sonnenburg i en mail til Videnskab.dk.

Han er lektor ved Stanford University School of Medicine og medforfatter til den nye forskningsartikel, der for nylig blev udgivet i tidsskriftet Science.

Læs også: Derfor bliver vores hår gråt

Undgår de flere autoimmune sygdomme?

Forskerne har fulgt hadzaerne i to år, og de kan se, at hadzaerne også undgår mange af de sygdomme, som er udbredte i Vesten – for eksempel tarmkræft, kronisk betændelse i tyktarmen og Crohns sygdom.

Det er slående, at de er så sunde og raske, siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

»Hadzaernes mangfoldige mikrobiota er et sundhedstegn, som, vi ved fra vores egen forskning, er forbundet med et bedre helbred helt generelt,« siger han.

Tidligere forskning har vist, at en mangfoldig tarmmikrobiota kan styrke og forbedre immunforsvaret, siger Oluf Borbye Pedersen.

»Om hadzaerne så rent faktisk undgår tarmsygdomme, skal undersøges nærmere – men det er rigtigt spændende,« siger han.

Læs også: Eksploderer Yellowstone i dag?

Kostfibre kan give flere bakterier

Hadzaerne spiser over 100 gram kostfibre om dagen, mens vi vesterlændinge i gennemsnit kun får 15 gram, siger Justin Sonnenburg i en pressemeddelelse fra Stanford University.

Det kan være en af grundene til, at de har en sundere mikrobiota end os.

»Vi ved, at en fiberrig mad giver en mangfoldig mikrobiota. Det samme gør en fysisk aktiv livsstil – alt sammen er noget, der indgår i hadzaernes livsstil. På en måde kan man sige, at undersøgelsen her underbygger de officielle danske kostråd,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Vores hygiejne og medicinforbrug kan også spille ind på bakteriesammensætningen i tarmene.

Vi har aldrig før levet så hygiejnisk og spist så meget forarbejdet mad, som vi gør i dag, siger Oluf Borbye Pedersen. Samtidig bruger vi også en masse antibiotika, som reducerer vores mikrobiotas mangfoldighed.

»Det er ikke videnskabeligt bevist, men det kan bestemt formodes at være medvirkende til, at vi får så mange allergiske og autoimmune sygdomme her i Vesten,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her