Hollandsk topforsker: Danmark – ikke Finland – har den bedste folkeskole

Men pas på! Skolen risikerer at tage skade, hvis alt skal måles og vejes, advarer professoren Gert Biesta.

Artiklens øverste billede
Folkeskolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, står der i Folkeskolens formålsparagraf. Arkivfoto: Ole Lind

En toneangivende, hollandsk uddannelsesforsker har en opfordring til os i Danmark. Det skriver Videnskab.dk.

»Se på jeres historie. Fokuser på det, der er værdifuldt, og lad være med at smide det ud,« siger Gert Biesta, professor på Institut for Uddannelse på Brunel University, London, og internationalt anerkendt for sin forskning.

I Danmark fremhæves Finland ofte som skoleeksemplet på en velfungerende skole.

Men det er skadeligt at være så besat af skolesystemet i Finland, advarer Gert Biesta, der i stedet har den danske folkeskole som forbillede.

»I øjeblikket hører jeg desværre mange danske lærere sige, at I er ved at ødelægge det, der var helt særligt ved det danske system. Jeg hører, at I er i gang med at lave et system, der udelukkende er baseret på evidens og resultater,« siger Gert Biesta.

Folkeskolen risikerer at blive som en fabrik, hvor børnene konstant bliver interveneret på, så de præsterer bedre, advarer Gert Biesta, som har skrevet adskillige bøger om uddannelse. Blandt andet bogen Good Education in an Age of Measurement: Ethics, Politics, Democracy.

Læs også: Et godt forhold til læreren får eleverne til at lære mere

»Jeg kalder det en svineopdræts-logik. Landmanden giver svinene noget bestemt foder eller en bestemt behandling og måler så, om de bliver federe,« siger Gert Biesta.

»På samme måde afprøver man forskellige metoder i folkeskolen og måler, om eleverne præsterer bedre i test,« fortsætter han.

Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i pædagogisk filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ved Aarhus Universitet, nikker genkendende til Gert Biestas betragtninger af det danske skolesystem.

»Det er rigtigt, at vi er tilbøjelige til at løbe rundt efter andre landes skolesystemer, eksempelvis det finske. Der er en mærkelig tendens til, at vi ikke tager udgangspunkt i vores eget lands skolesystem og dets historie,« siger Thomas Aastrup Rømer.

Læs også: Forskere: Folkeskolen bør teste elevernes personlighed

»Finland præsterer højt i PISA-test, fordi landets skolesystem på en eller anden måde spillede godt sammen med PISA-testen, allerede før den blev indført. Det danske skolesystem har en helt anden historisk baggrund,« fortsætter han.

I Gert Biestas optik er undervisning en proces, ikke en metode, som kan standardiseres og måles.

Iveren efter at opnå bedre resultater har i øvrigt medført, at der bliver forsket alt for meget i skole og uddannelse i øjeblikket, vurderer han:

»Forventningerne til, hvad skoleforskning kan gøre, er alt for høje. Vi har mistet perspektivet. Når man fokuserer så meget på forskning, fjerner vi fokus fra det centrale, som er lærernes interaktion med eleverne.«

Læs også: PISA-undersøgelsen skader den danske folkeskole

Undervisning bliver ikke bedre af mere forskning, og folkeskolen bliver ikke nødvendigvis løftet af, at lærerne forsker, som de gør i Finland, mener Gert Biesta, som sammenligner undervisning med musik:

»Hvis man spiller klaver, skal man øve sig for at blive god. Man bliver ikke en bedre klaverspiller af at forske i spillets teknik. På samme måde er det usandsynligt, at lærerne bliver bedre til at undervise ved at forske,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.