Forskere analyserer 90 meter høj tsunami i Grønland
En professor har udviklet en foreløbig model af en tsunami, som den 17. juni førte fire mennesker med sig i Vestgrønland.
Om aftenen den 17. juni rejste der sig en 90 meter høj tsunami – en af de største tsunamier i nyere tid – som væltede ind gennem Karrats Fjord i Vestgrønland og skyllede isbjerge, huse og fire mennesker væk.
Tsunamien var blevet udløst af et jordskred på et bjerg i den anden ende af fjorden, hvor klippesten slog ned i vandet 1.000 meter under dem.
Nu har forskere fra GEUS undersøgt området og er i gang med at udvikle en 3D-model af bjergsiden før og efter jordskredet, skriver Videnskab.dk.
»Når vi har kalibreret og behandlet de seneste fotos, så kan vi lave et præcist estimat af, hvordan jordskredet forløb, identificere de geologiske strukturer, der havde en indvirkning, og finde ud af, hvor meget sten der blev løsnet og faldt ned i fjorden,« siger Stefan Bernstein, som leder Afdeling for Petrologi og Malmgeologi på GEUS.
Risiko for et nyt jordskred i samme område
Anslaget satte vandmasserne i skub, og selvom tsunamien mistede meget af sin fart, så var bølgerne stadig 10 meter høje, da de nåede den lille fiskerby Nuugaatsiaq, 30 kilometer længere oppe i fjorden.
Videoen fra National Geographic er fra Nuugaatsiaq, da tsunamien ramte:
Forskerne har allerede identificeret en række geologiske kendetegn, som gør området særlig forfaldent til jordskred.
Læs også: Jordskred kan forebygges med ny dansk forskning
»Ud fra det vi kan se lige nu, så bekræfter det vores umiddelbare antagelse om, at der er nogle bestemte svagheder i den her bjergside, som gør den ustabil,« siger Stefan Bernstein.
Bjerget skråner stejlt ned mod fjorden – nærmest som en rutsjebane – og det betyder, at der er større risiko for voldsomme stenfald.
Et andet område på bjergsiden er også tæt på at skride, siger Stefan Bernstein.
»Det her område er stadig meget aktivt. Der er små stenfald i kanten af det her nye risikoområde, som ligger 1.000 meter til vest fra Juni-skredet, og det viste stadig tegn på aktivitet, da vi var der omkring 25. juli,« siger han.
Bjergside får international opmærksomhed
Jordskredet har også tiltrukket opmærksomhed fra andre forskerhold, som vil forsøge at kortlægge området. Professor Hermann Fritz fra Georgia Institute of Technology i USA besøgte området tidligt i juli.
Sammen med kollegaer fra et privat ingeniørfirma i Canada har de allerede udviklet en foreløbig 3D-model af bjergsiden efter jordskredet.
Læs også: Forskere opdager vandudslip på 3.000 mia. liter i Grønland
Modellen viser både området, hvor jordskredet skete, og det nye risikoområde, og samtidig estimerer den mængden af sten, som faldt ned i fjorden.
Du kan se resultaterne i videoen nedenfor:
GEUS-model vil give bedre overblik
De amerikanske forskeres model illustrerer begivenheden godt, siger vicedirektør for GEUS, Flemming Christiansen.
»Det er meget vigtigt at forstå, hvad der skete, så vi har en basis for at modellere og evaluere fremtidige risici. De (amerikanske forskere, red.) beregner stenskredet til at have en volumen på 46.9 millioner kubikmeter. Jeg har hørt estimater, der går på alt mellem 30 til 70 millioner kubikmeter, og selvom de alle er i samme størrelsesorden, er det altså stadig en ret stor variation,« siger Flemming Christiansen.
Læs også: Danmark blev ramt af tsunamier for 8.200 år siden
GEUS regner med at kunne lave en model i højere opløsning, som kan reducere usikkerheden og forbedre vores viden om risikoen for fremtidige jordskred.
»Hovedspørgsmålet lige nu er: ’Hvad er risikoen for nye jordskred, når der er de her kritiske forhold på det samme bjerg?’ Mange af dem, som arbejder med jordskred, er enige i, at der er et højrisikoområde, og at det vil falde ned – spørgsmålet er bare, om det falder ned i et stykke eller mange små, og det er svært at spå om,« siger Flemming Christiansen.
Ofrene må stadig ikke tage hjem
Efter næsten tre måneder er indbyggerne fra Nuugaatsiaq og det nærliggende Illorsuit stadig forhindret i at tage hjem.
»Problemet er, at der kun gik otte minutter, fra jordskredet begyndte, til tsunamien ramte,« siger Stefan Bernstein.
Der findes ikke nogen advarselssystemer, som kan advare tids nok, og derfor har Grønlands beredskabsstyrelse valgt at opretholde evakueringszonen omkring de to fiskebyer.
GEUS er i gang med en analyse af jordskredsrisiko over hele Grønland, hvor de specielt fokuserer på områder med bebyggelse og industri. Analysen forventes afsluttet senere på året.