Geniale opfindelser skal redde verden

Få et blik ind i vores finurlige fremtid gennem opfindelserne til den danske designpris INDEX: Award. Prisen uddeles til designere, der kan inspirere til en bedre verden.

Artiklens øverste billede
Flasken her er designet af Ari Jónsson og består af vand og algepulver. Når vandet i flasken forsvinder, går flasken i sig selv og opløses helt til sidst – hvis man da ikke spiser den inden. Foto: Dezeen/videnskab.dk

Den danske organisation INDEX: Design to Improve Life uddeler endnu engang sin anerkendte designpris til et design, der vil gøre verden bedre. Det skriver Videnskab.dk.

Hele konkurrencen er et praj om, hvordan hypermoderne teknologi, iderigdom og en gnist af genialitet kan ændre og præge vores fremtid for altid.

Vi ser nærmere på nogle af tendenserne for årets konkurrence, der blander videnskab og design som innovative løsningsforslag på verdens udfordringer.

Læs også: 5 rum-opfindelser, du ikke ville være foruden

Vand-vittige opfindelser

633 millioner mennesker lever ifølge FN uden adgang til rent drikkevand, hvilket svarer til hver 10. borger på planeten.

Flere af finalisterne og bidragsyderne i årets konkurrence har netop taget udfordringen med den globale vandkrise op, og det har udmundet sig i nogle geniale opfindelser.

Der er blandt andet et par opfindelser, der ved hjælp af kondensations-processer, som man kender fra naturen, vil fremstille vand ud af den blå luft.

Læs også: Endelig: Ingeniører opfinder ølhandske

Mange planter og dyr har en unik evne til at fremstille vand ved at kondensere luften.

Det vil sige, at de afkøler luften, så fugtigheden fæstner sig til nogle af de mange mikroskopiske partikler, der findes i atmosfæren, og dermed skaber vanddråber – præcis som man kender det fra skyer.

Et design, der hedder Waterseer, kopierer denne proces ved brug af en turbine, der snurrer over jorden, og et kammer, der samler vanddråber næsten to meter under jorden.

Når turbinen snurrer, skubber den luft ind i et rør, der fører det ned i kammeret under jorden. På grund af temperaturforskellen i luften mellem kammeret i jorden og over jorden skabes der vand nede i kammeret – vand der kan pumpes op og drikkes.

En Waterseer er drevet af vindenergi og kan skabe op til 42 liter vand om dagen i tørkeområder.

En anden opfindelse, der bygger på en lignende ide, er Warkawater Tower.

Det er en 10 til 12 meter høj struktur, der består af et materiale, der har en lav termisk masse og dermed ikke holder særlig godt på varmen.

Det pågældende materiale er derfor et par grader koldere end omgivelserne og vil dermed kondensere vandet ud fra samme princip om forskelle i temperaturen. På den måde ’tryller’ det luft om til vand, der kan drikkes.

Læs også: Bump på vejen mod den førerløse fremtid

Hjemme-DNA-laboratorium

’Borgerdrevet’ er et buzzword. Ikke mindst inden for journalistik, hvor sociale medier som Twitter tillader borgerdrevet journalistik, hvor medier og borgere i samarbejde skaber nyhederne.

Borgerdrevet videnskab er de seneste år også blevet mere moderne, og ikke overraskende er der mange af årets opfindelser, der bringer videnskabens verden ind i folks hverdag eller gør folk til aktive bidragsydere til videnskaben på forskellige måder.

Der er både tale om selvdiagnostiseringsapparater, der gør det muligt at teste sig selv for diverse sygdomme, rene gadgets og videnskablige instrumenter, der giver folk mulighed for at hjælpe videnskaben med at indsamle data.

Læs også: Så tæt er vi på at kunne lave en motionspille

Et meget tydeligt eksempel på, hvordan videnskaben tilgængeliggøres for normale mennesker, er produktet Bento Lab – et mobilt DNA-laboratorium på størrelse med et leksikon-bind, der gør det muligt for folk at sysle med sine egne biokemiske projekter derhjemme.

Det er et slags alt-i-en-laboratorium, der indeholder en centrifuge, der bruges til at udvinde DNA, en thermocycler, der kan skabe den nødvendige gen-opformeringsteknik, et såkaldt ’Gel Electrophoresis’-kammer, der bruges til at adskille og analysere makromolekyler og en trans-illuminator, der kan bruges til at tage billeder af gener og molekyler.

Altså er det muligt for få penge, at lave DNA-analyser af sig selv, en ven eller en helt tredje og bedrive molekylær biologi på fritidsbasis – hvis man skulle have lyst til det.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.