Franske forskere: Sådan så verdens første blomst ud

Verdens første blomst havde flere hvirvler af bladlignende vækster i sæt af tre, og så var den tvekønnet.

Det viser ny fransk forskning, hvor forskerne har lavet en gigantisk database over 800 nulevende blomsterarters karaktertræk. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne har ved hjælp af supercomputere kombineret databasen med et stamtræ baseret på genomsekventeringer af de forskellige arter. Dermed kunne de gå 140 millioner år tilbage i tiden og se, hvordan de allerførste blomster så ud.

»Der skete noget evolutionært stort dengang, da de første blomster så dagens lys. Siden da har blomsterplanterne spredt sig til hele kloden, så de i dag er fundamentet for næsten alt andet liv,« siger lektor og medforfatter på studiet Hervé Sauquet fra Ecologie Systématique Evolution ved Universitete Paris Sud i Frankrig.

Læs også: Rose fra dinosaurtiden viser blomsters vilde udvikling

Første blomst var tvekønnet

Da forskerne var færdige med deres analyse, kunne de danne sig et billede af, hvordan den første blomst så ud på baggrund af 27 forskellige karaktertræk.

Nogle ting vidste forskerne godt i forvejen fra andre lignende, men mere simple studier, men man har blandt andet været i tvivl om, hvorvidt de første planter var hanner og hunner eller tvekønnede.

Den ældgamle blomsterplante Amborella er eksempelvis enkønnet, men det var de ældste blomsterplanter altså ikke, viser det nye studie.

De fleste af nutidens planter er også tvekønnede, så på det punkt adskiller den første blomst sig ikke så meget fra de planter, vi finder i haven i dag.

Ser ud, som forskere regnede med

Det nye studie revolutionerer dog ikke opfattelsen af, hvordan de første blomster så ud, vurderer Peter Ulvskov, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Læs også: Unik plante viser, hvordan evolutionen skabte blomster

»Forskerne finder i store træk ud af, at den første blomst så ud, som vi troede. Bortset fra nogle enkelte træk, blandt andet at organerne ikke er spiralstillede, er det, som vi forestillede os,« siger Peter Ulvskov, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Professoren mener dog, at metoden i studiet er interessant, for den åbner for helt nye typer undersøgelser af fortidens blomster og planter.

»Her kunne det eksempelvis være interessant at undersøge karstrukturerne (transporterer vand rundt i planten, red.) i de første planter, som kom fra vandet op på land,« siger Peter Ulvskov.

Hjælper med at forstå evolutionen

Foruden at kunne fortælle noget om den allerførste blomsterplante kan det nye studie og den nye database bruges til at få passet forskellige blomsterfossiler korrekt ind i den evolutionære historie.

Læs også: Fund i Aarhus bugt kan løse gåden om vores ur-oprindelse

»Det vil hjælpe os med bedre at forstå evolutionen, og hvordan evolutionen har tilpasset blomsterplanterne til de ændringer, der har været i eksempelvis klima og pladetektonik siden hen,« siger Hervé Sauquet.

Forskeren håber på, at databasen med tiden kan blive så udviklet, at almindelige mennesker kan indtaste nogle træk ved en vilkårlig blomst og dermed få et bud på, hvad det er for en, og hvordan den er beslægtet med alle andre blomster.