Nyt vaccine-plaster er ligeså effektivt som sprøjten

Et plaster med mikroskopiske nåle beskytter effektivt mod influenza, viser amerikansk studie på mennesker. I fremtiden kan vi måske selv vaccinere os derhjemme, siger dansk forsker.

Artiklens øverste billede
Plasteret er skabt, så det er så brugervenligt som muligt - ideen er, at man selv skal kunne sætte det på i hjemmet. En fjerdedel af forsøgspersonerne fik dog, som en del af forsøget, påført plasteret af sundhedspersonale som på billedet. Foto: screenshot fra Georgia Tech-video

Fremtidens influenzavaccine kan måske købes på apoteket, tages med hjem og sættes på armen som et plaster, ifølge Videnskab.dk.

Amerikanske forskere har afprøvet et nyt influenzavaccineplaster, som skal sidde på armen i 20 minutter.

Efter de 20 minutter er man vaccineret mod influenza. De mikroskopiske nåle, som overfører vaccinen til huden er opløst, og plasteret kan smides i en almindelig skraldespand.

»Som influenzaforsker lægger jeg særligt mærke til, at de opnår lige så høj effekt på immunforsvaret som med indsprøjtet vaccine,« siger adjungeret professor på Syddansk Universitet og leder af det Det Nationale Influenza Center samt Virologisk Overvågning og Forskning på Statens Seruminstitut, Thea Kølsen Fischer.

Dermed er plasteret lige så effektivt som nålevaccinen.

Læs også: Forskere: Skal jeg vaccinere mit barn mod mæslinger?

Nåle-teknologi er ”ret blæret”

»Plasteret kunne påføres sikkert af forsøgspersonerne selv, hvilket betyder, at vi kan forestille os vacciner hjemme eller på arbejdspladsen. Disse fordele kan reducere udgifter til vaccinen og potentielt øge vaccinedækningen,« siger hovedforfatter på Lancet-artiklen, adjunkt på Emory University Nadine Rouphael i en pressemeddelelse.

Thea Kølsen Fischer har læst det nye studie, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Lancet. Efter hendes mening er særligt to ting ved plasteret særligt smart:

»De mikroskopiske nåle i plasteret opløser sig selv. Det er altså ret blæret. Det betyder, at vi potentielt slipper for en masse farligt skarpt affald. Og dernæst at folk selv kan sætte det på,« siger hun.

Læs også: Professor: Ingen grund til at frygte aluminium i vacciner

Samfundsøkonomisk kan det ifølge Thea Kølsen Fischer have stor betydning, hvis mange flere lader sig vaccinere og endda kan klare det hjemme. Det vil nemlig betyde, at både andelen af befolkningen, der er beskyttet mod influenza, stiger, og behovet for konsultationer i forbindelse med vaccination og sygdomskonsultationer og hospitalsindlæggelser falder.

Nyt plaster tåler højere temperaturer

Noget andet ved plasteret, som er smart, er, at det kan opbevares ved højere temperaturer. Hverken influenzavaccine, som indsprøjtes, eller et eksisterende vaccineplaster kan tåle temperaturer over 40 grader.

Det kan det nye plaster derimod godt.

»Man bruger rigtig mange penge på at holde vaccinerne nedkølede, ikke mindst når de transporteres. At plasteret her kan klare højere temperaturer kan have stor betydning for vaccineudbredelsen for eksempel i fattigere dele af verden. Dels fordi det bliver nemmere at få vaccinen ud til folk, og dels fordi opbevaringen af vaccinen bliver nemmere uden krav om køleskabskapacitet og elektricitet ,« siger Thea Kølsen Fischer.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.