Bakterier kan være nøglen til ny fedmemedicin

Den rette kombination af bakterier i tarmene spiller en rolle for, om mennesker bliver fede eller slanke, viser ny forskning.

Artiklens øverste billede
Flere og flere mennesker lider af svær fedme. Nu viser ny, international forskning med dansk deltagelse, at fedmeepidemien måske kan bremses ved justere sammensætningen af bakterier i tarmene blandt svært overvægtige mennesker. Foto: Mark Lennihan/AP

Har du problemer med vægten, kan løsningen være at få gjort noget ved kombinationen af bakterier i dine tarme.

Tarmbakterier ser nemlig ud til at spille en stor rolle for kiloene på sidebenene.

Det har flere forskningsresultater allerede vist, og nu viser et nyt videnskabeligt studie med dansk deltagelse, hvilke tarmbakterier der giver en slank talje, og hvilke der får dellerne til at vælte ud over buksekanten. Det skriver Videnskab.dk

»Vores studie er det seneste resultat i rækken – det næste skridt på vejen mod en dag at kunne afhjælpe fedme ved at ændre på tarmbakteriernes sammensætning,« siger professor Karsten Kristiansen fra Genomforskning og Molekylær Biomedicin på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Læs også: Find ud af, hvor meget tarmbakterier betyder for krop og sind

Overvægtige kinesere manglede tarmbakterier

I det nye studie har Karsten Kristiansen sammen med de kinesiske samarbejdspartnere lavet en detaljeret analyse af bakteriesammensætningen i tarmene blandt:

  • 72 ekstremt overvægtige kinesere med et BMI på over 35
  • 79 slanke kinesere med et BMI på 20

Samtidig har forskerne taget blodprøver fra forsøgsdeltagerne for at finde forskelle i sammensætningen af aminosyrer i blodet.

I undersøgelsen zoomede forskerne ind på bakterien Bacteroides thetaiotaomicron og fandt, at de svært overvægtige kinesere havde ganske få eller helt manglede denne bakterie i deres tarme. Bakteriearten var til gengæld rigeligt til stede i tarmene blandt de slanke kinesere.

Tarmbakterier gjorde mus tynde

Forskerne udtog herefter B. thetaiotaomicron fra tarmene blandt de tynde kinesere og transplanterede dem til tarmene på mus, som genetisk var disponeret for at blive fede.

Læs også: Tarmbakterier gør kulde slankende

Forsøget viste, at B. thetaiotaomicron fik rodfæste i musenes tarme, og at musene efterfølgende ikke havde problemer med at holde vægten nede.

Selvom resultaterne umiddelbart taler for sig selv, er Karsten Kristiansen alligevel forsigtig med at drage for stærke konklusioner. Studiet er nemlig et såkaldt ’korrelationsstudie’, hvor forskerne kun kan sige noget om sammenhænge og ikke så meget om årsagerne til sammenhængen.

»Det er også klart, at fravær eller tilstedeværelse af denne ene bakterie ikke er den eneste årsag til fedme, men det er en vigtig brik i puslespillet,« siger Karsten Kristiansen.

Skridt på vejen mod en fedmefri fremtid

På trods af at resultaterne virker overbevisende, er tiden endnu ikke kommet til at forsøge sig med tarmbakterietransplantationer på mennesker, mener Karsten Kristiansen.

Læs også: Dine gener giver dig tarmbakterier, som holder dig slank

Tarmbakterier lever nemlig i et komplekst samspil med hinanden i tarmen og med immunsystemet, og ved at fjerne eller tilsætte én eller flere arter, kan man sende ringe i vandet, som det endnu er umuligt at overskue konsekvenserne af.

»Tarmbakteriesammensætningen har enorm indflydelse på vores helbred, og det er meget interessant at studere, men vi er endnu ikke der, hvor vi bare skal begynde at overføre bakterier mellem mennesker for at modvirke fedme,« siger Karsten Kristiansen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.