*

Viden

Ni år efter blodprop: Stamceller skal hele Oles hjerte

Forskere fra Rigshospitalet er i øjeblikket i gang med kliniske forsøg, hvor patienter får sprøjtet stamceller ind i hjertet. Cellerne skal gavne hjertepatienter som Ole Læssø Christensen, der ikke kan få hjælp af andre behandlingstilbud.

I plastikrøret på billedet gemmer der sig 11.000 tynde sugerør. Forskere på Rigshospitalet høster stamceller fra menneskers mavefedt og putter dem ind i sugerørerne, hvor de vokser, deler sig og mangedobles. Foto: Lise Brix/videnskab.dk

Som 54-årig fik Ole Læssø Christensen en blodprop i hjertet.

Han var cyklet direkte fra arbejde ind til centrum af København, hvor han skulle mødes med sin kone. Planen var, at de skulle ud at spise i solskinnet langs kanalen i Nyhavn.

»Jeg stillede cyklen på Kgs. Nytorv, så vi sammen kunne gå videre til Nyhavn. Men undervejs kunne jeg pludselig mærke, at jeg blev meget forpustet og ikke rigtig kunne gå,« siger Ole Læssø Christensen til Videnskab.dk.

Snart efter lå han i en ugelang koma på Rigshospitalet. En lille klump af kalk, fedt og kolesterol havde revet sig løs fra hans blodårer og sat sig fast i hjertet. Og vendt op og ned på hans liv.

I dag – ni år efter blodproppen – er Ole Læssø Christensen frivilligt vendt tilbage på Rigshospitalet. Han er blevet indrullet i et medicinsk forsøg, hvor forskerne forsøger at hjælpe ham og og andre patienter ved at sprøjte stamceller ind i hjertet.

Sådan dyrkes stamcellerne

Stamcellerne bliver dyrket på tredje sal på Rigshospitalet. De vokser op og formerer sig inden i fire maskiner, der mest af alt ligner avancerede mikroovne. Inden i mikroovnene – som mere rettelig kaldes for bioreaktorer -  gemmer der sig 11.000 tynde sugerør.

I de tynde sugerør bor stamcellerne. De kommer oprindeligt fra mavefedtet på raske personer, som frivilligt har meldt sig som stamcelledonorer. Inde i bioreaktoren bliver stamcellerne fodret med en næringsrig, rød væske. Det er en slags energidrik. som gør stamcellerne i stand til at mangedoble deres antal.

Læs også: Stamceller kan snart skabe små mirakler

»Når vi høster stamcellerne, henter vi typisk 50-200 milliliter ud af mavefedtet på donorerne. Men der er mange forskellige slags celler i fedtet, så vi skal have adskilt stamcellerne fra andre typer celler. I første omgang laver vi en slags grovsortering af cellerne ved at centrifugere det hele. Og når vi så putter det hele ind i maskinen, er det heldigvis så smart, at det kun er stamcellerne, der sætter sig fast inden i sugerørene. De andre celler falder til bunds og bliver skyllet ud,« forklarer Jens Kastrup, som er hjertelæge og professor ved Rigshospitalet i København.

Tidligere var Jens Kastrup nødt til at hente stamcellerne ud af hver enkelt hjertepatient. I dag har forskerne imidlertid forfinet teknikken, så det er muligt at behandle hjertepatienterne med stamceller fra andre personer.

Stamcellerne, som udtages fra mavefedtet, er nemlig af en særlig type – kaldet mesenkymale stamceller – som menneskets immunforsvar ikke opfatter som farlige fremmedlegemer. Derfor går hjertepatienternes immunforsvar ikke i krig mod stamcellerne til trods for, at de stammer fra et andet menneske og er blevet opfostret i en maskine.

Læs også: I jagten på evigt liv har forskere skabt et monster: Menneskegrisen

Tæt på at miste livet

Ole Læssø Christensen er et typisk eksempel på den type af hjertepatienter, som professor Jens Kastrup håber på at kunne hjælpe med stamcellerne.

Gennem årene har Ole prøvet hele paletten af gængse behandlingstilbud for blodpropper i hjertet – både medicin og operationer. Det har reddet hans liv, men hjertet er fortsat så medtaget af arvæv fra blodpropperne, at det ikke længere kan pumpe på fuld kraft.

»Det betyder, at jeg altid føler mig meget træt. Hvis jeg løfter noget tungt, bliver jeg frygtelig forpustet.«

»På en eller anden måde, betyder det vel, at jeg har sat mit liv ned på et lavere blus,« siger Ole Læssø Christensen, hvis hjerte har en pumpefunktion, som arbejder med en tredjedel af kraften i et normalt hjerte.

En dag faldt han over en avisartikel om Jens Kastrups eksperimenter med stamcellebehandlinger af svage hjerter som hans eget. Stamcellerne vakte hans nysgerrighed, og han tog kontakt til stamcelleforskerne for at blive en del af deres eksperimenter.

»Jeg havde fået at vide, at der desværre ikke fandtes nogen yderligere behandling, som kunne få mit hjerte til at pumpe kraftigere eller hjælpe mig til at få det bedre. Men da jeg læste om stamcellerne tænkte jeg, at der måske alligevel kunne være hjælp at hente,« fortæller Ole Læssø Christensen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her