Opsigtsvækkende fund kan omskrive vikingeborgenes historie

Nogle få stykker keramik peger på, at vores hidtidige opfattelse af vikingeborgene som et kortvarigt fænomen med ét begrænset formål kan være forkert.

Artiklens øverste billede
Borgring ligger vest for Køge og blev opdaget i 2014. Arkivfoto: Line Søndergaard Ørnes/Polfoto

Arkæologer har gjort et opsigtsvækkende fund i hovedporten på Danmarks femte vikingeborg, Borgring: keramik, som stammer fra første halvdel af 1000-tallet. Det skriver Videnskab.dk.

Borgring ligger vest for Køge og blev opdaget i 2014. Borgen blev bygget sidst i 900-tallet, og keramikken stammer altså fra et meget senere tidspunkt. Samme slags keramik blev fundet i 2016 i borgens østlige port, og at den nu også dukker op i Nordporten, peger på, at sidste års opdagelse ikke var et tilfældigt fund, lyder det fra udgravningsleder Nanna Holm.

»Jeg elsker, når vi finder ting, der får historien til at falde bedre på plads. Det her kan pege i retning af, at borgene ikke nødvendigvis bare forsvinder, når de har udtjent deres oprindelige formål – og det er jo en fed fortælling,« siger Nanna Holm, som til daglig er museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark.

Et efterliv i begge porte

Såvel Østporten som Nordporten ser ud til at have været i brand. Men sporene fra branden ligger i markant ældre jordlag end de lag, hvor keramikken dukker op i dem begge. Nogen har med andre ord bragt keramikken ind i portene, efter at de er brændt.

Læs også: Danmark har fået en ny vikingeborg nær Køge

I Østporten fandt arkæologerne endda flere gulvlag, et ildsted og en værktøjskasse i forbindelse med keramikken, som formentlig stammer fra tidligt i 1000-tallet. Værktøjet peger i retning af, at en håndværker har slået sig ned i porten og enten brugt den som bolig eller som værksted.

Det betyder samtidig, at portene tilsyneladende ikke har været brændt mere ned, end at der efterfølgende har stået en bygning, som var værd at rykke ind i. Keramikken i Nordporten ligger i samme tidsmæssige lag som i Østporten, hvilket peger på, at der har været liv i begge porte på samme tidspunkt.

»Aktivitet i én port kunne isoleret set bare være, fordi den ikke var styrtet helt sammen efter at være brændt. Nu finder vi, at Nordporten har været brugt i samme periode, og det vil sige, at der faktisk har stået en vold tilbage, og at man fortsat har kunnet bruge portene,« forklarer Nanna Holm.

Øjner mulighed for flere faser

De fleste kan blive enige om, at Danmarks fire vikingeborge – med fundet af Borgring i 2014 fem – blev bygget af Harald Blåtand. De endelige dateringer på Borgring ligger ikke fast endnu, men dateringerne på de øvrige borge peger på, at han formentlig opførte dem omkring år 980.

Hvorfor han gjorde det, er arkæologerne til gengæld ikke helt enige om. Var det forsvarsværker? En magtdemonstration? En cementering af kristningen af danerne?

Læs også: Se 3D-animation af Danmarks vikingebord ved Køge

Hidtil er borgene i vid udstrækning blevet tolket sådan, at det var bygningsværker, som blev bygget med ét formål for øje – og dernæst forsvandt næsten lige så hurtigt, som de var opstået.

Men måske skal vi til at åbne vores sind for, at borgene over tid kan være brugt til mere end ét formål, mener Nanna Holm. Med fundet af keramikken i de to porte i Borgring øjner hun muligheden for, at borgen som helhed har haft mere end én fase.

Beviserne begynder at dukke op

Den nu afdøde arkæolog Leif Christian Nielsen fremsatte allerede i 1990 teorien om, at der kunne findes flere byggefaser på vikingeborgene. Han tog udgangspunkt i Trelleborg nær Slagelse, som er langt den bedst bevarede.

Nanna Holm fortæller, at tankerne om flere faser i borgene til at starte med ikke faldt i god jord i det arkæologiske miljø.

Læs også: Tæt på fældende bevis: Harald Blåtand byggede vikingeborg

»Leif Christian Nielsen er blevet grint af for sine teorier, for det kunne han da ikke mene; der var jo kun én fase. Men faktum er, at der er rigtig mange af de ting, han har skrevet om, hvor vi nu kan begynde at sige, at det faktisk er det, vi finder,« siger hun.

Kongens stormænd i borgene?

Når hun og de øvrige arkæologer på Borgring er færdige med at grave i Nordporten og den nærved liggende Ådal, skal de i gang med at grave tværs ind gennem borgens midte – og så vil det vise sig, om der dukker en lignende gård op som på Trelleborg.

»Hvis vi finder den store gård inde midt på borgen, vil vi virkelig kunne sige noget om efterlivet. Man kunne måske forestille sig, at idet borgene ikke længere skulle bruges til deres oprindelige formål, fik de en ny funktion. Måske var det kongens stormænd, der boede på borgene?« siger hun og understreger, at der er tale om spekulationer.

Teorien er dog ikke taget helt ud af den blå luft. Nanna Holm forklarer, at perioden i første halvdel af 1000-tallet generelt er karakteriseret af en tidlig landsbydannelse – men til gengæld meget få af de stormandsgårde, som ellers er centrale for vikingetiden.

»Men der skal jo stadig være nogen, der styrer de her områder. Kunne man tænke sig, at kongen satte sine stormænd ind på borgene for at styre de nye områder? Måske har håndværkeren i porten været ansat af stormanden på Borgring?« fortsætter hun.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.