Skeptisk forsker: Vi ved ikke, om hormonforstyrrende stoffer overhovedet er skadelige

Der er ikke tilstrækkelige beviser for, at hormonforstyrrende stoffer er skadelige for mennesker, mener forsker. Andre eksperter er dog ikke i tvivl om stoffernes skadelige effekt.

Artiklens øverste billede
Når man tester, om et stof er hormonforstyrrende, gør man det på dyr, fordi det er for farligt at teste på mennesker. Men bare fordi dyr reagerer på stofferne, betyder det ikke, at mennesker også gør, mener en forsker. Foto: Carsten Ingemann/Polfoto

»Dem, der råber højt og siger, at hormonforstyrrende stoffer er super farlige, er dem, der lettest kommer i pressen. Men de mangler beviser for, at stofferne har effekt på mennesker.«

Sådan siger professor emeritus Steen Honoré Hansen, der er tilknyttet Department of Pharmacy, Analytical Biosciences på Københavns Universitet i kølvandet på Videnskab.dk's artikelserie 'Forstyrrede hormoner'.

Han er en del af en gruppe på 73 forskere, der i 2013 udtrykte deres skepsis over for effekten af hormonforstyrrende stoffer i et åbent brev til Europa-Kommissionen.

Læs også: Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

Det er især testmetoderne, som dengang og i dag er utilstrækkelige, mener Steen Honoré Hansen, der fortsat retter en skarp kritik af de manglende beviser for den skadelige effekt af hormonforstyrrende stoffer.

Kun mennesket duer som testperson

Når man tester, om stoffer har hormonforstyrrende effekter, kan man ikke gøre det på mennesker, fordi det ville udsætte os for en potentiel fare. Derfor tester man stofferne på dyr som eksempelvis rotter, mus og zebrafisk.

Men resultaterne fra dyreforsøg er ikke tilstrækkelige til at dokumentere en effekt i mennesker, påpeger Steen Honoré Hansen.

»Man kan ikke bruge resultaterne fra forsøg på rotter og mus til at sige noget om, hvordan stofferne påvirker mennesker. Der er kun én relevant testperson, og det er mennesket. Men dem kan vi af gode grunde ikke teste effekten på,« siger han og erkender samtidig, at han ikke har nogen løsning eller forslag til alternative testmetoder.

Læs også: Vi udsættes for skadelige stoffer i årtier

Vi har ikke en ’smoking gun’

Det er dog langt fra alle, der er enige i kritikken fra Steen Honoré Hansen.

Blandt dem er Niels Erik Skakkebæk, der er professor på Københavns Universitet og forsker på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.

»Jeg mener, at man undervurderer dyreforsøg, der viser tydelige tegn på fertilitetsskader eller kræft, men jeg er enig i, at der ikke er en 'smoking gun', fordi vi ikke kan eksperimentere på mennesker,« siger han.

Niels Erik Skakkebæk var én ud af 100 forskere, der i 2016 slog alarm over for hormonrelaterede sygdomme i et andet åbent brev til Europa-Kommissionen.

Dyreforsøg er det bedste, vi har

Selvom vi ikke kan teste stofferne på mennesker, er dyreforsøg trods alt det bedste redskab, vi har til at undersøge hormonforstyrrende stoffer, mener Niels Erik Skakkebæk.

Læs også: Varer med ulovlige stoffer kan købes længe efter forbud

»Derfor må vi nøjes med at arbejde med associationer, som vi gør nu. Jo flere tegn vi ser, jo mere sikkert bliver det, at der er en årsagssammenhæng mellem sygdomme og hormonforstyrrende stoffer.«

Han får opbakning fra professor Anders Juul, der er leder af Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.

»Jeg er ikke i tvivl om, at hormonforstyrrende stoffer kan være meget farlige og lede til en række sygdomme, men der vil altid være skeptikere,« afslutter han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.