Urgamle himmellegemer: Sådan afslører meteoritter solsystemets historie
Genstande fra rummet kan hjælpe med at udvide vort kendskab til solsystemets turbulente, unge år. Problemet er, at himmellegemerne er svære at finde.
En mand med en Stetson-hat på hovedet læner sig tilbage i sin stol. Foran sig har han nogle sten. En anden mand iført blød hat går stensamlingen igennem og standser ved én. Den skinner, er på størrelse med en chokoladebar og indlagt med en mosaik af kornlignende grå strukturer.
»Hvad skal De have for den,« spørger manden med den bløde hat.
»Åhr, vel fem…