*

Viden

New Zealand er verdens ottende kontinent

Verden har længe haft syv kontinenter, nu kommer det ottende – Zealandia.

New Zealand er den eneste synlige del af kontinentet Zealandia, der ellers står under vand. Foto: Mark Mitchell/AP

»Afrika, Europa, Sydamerika, Nordamerika, Asien, Australien, Antarktis og… nå ja, Zealandia.«

Sådan kan det fremover komme til at lyde, når danske skoleelever tærsker deres geografi. I hvert fald hvis det står til en gruppe af forskere fra New Zealand, Australien og Frankrig.

De har offentliggjort en afhandling i det videnskabelige tidsskrift GSA Today, hvor de argumenterer for, at den store jordskorpe, der spreder sig ud fra New Zealand, bør betegnes som et kontinent. Zealandia kalder de det.

Kontinent fundet under afrikansk ferieparadis

Kontinentet måler 4,9 millioner km2, og det er således noget mindre end Australien – i dag det mindste kontinent. I virkeligheden syner det dog af endnu mindre, for 94 pct. af landmassen blev dækket af vand for 100 millioner år siden.

Når de fem geologer bag alligevel mener, at der er tale om et kontinent, skyldes det, at landmassen ligger højere end de omgivende oceaner. Kombineret med en særegen silika-rig undergrund og afstanden til Australien betyder det, ifølge forskerne, at Zealandia opfylder de geologiske betingelser for at være et selvstændigt kontinent.

Forskere: Månen kan være dannet af mange mini-måner

Geologen Nick Mortimer siger til Guardian Australia, at det er den første robuste og fagligt bedømte afhandling om Zealandia. Selve idéen om kontinentet er dog ikke ny. Den blev allerede fostret i 1995, men forskerne mener at deres resultater kan være det endelige skridt på vejen mod anerkendelse – i hvert fald en form for anerkendelse.

»Hvis du vil navngive et bjerg, er der formelle procedurer, som du skal igennem, før det godkendes. Sådan er det ikke med et kontinent, det kommer bare med tiden,« lyder det fra Nick Mortimer i Guardian Australia. Han peger på, at det nærmere er populærkulturen, der skal anerkende Zealandia ved at bruge navnet.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her