Arkæologer har travlt: Klimaændringer ødelægger kulturarven

Vi skal måske til at gentænke, hvordan vi bevarer kulturarven. Klimaforandringer truer nemlig arkæologien i Norge og resten af Skandinavien, viser et nyt studie.

Artiklens øverste billede
Klimaforandringer truer kulturarven, så den skal beskyttes bedre, mener en forsker. Foto: Per Folkver/Polfoto

Den skandinaviske muld er fuld af spændende levn fra vores forfædre.

Men klimaforandringer truer de arkæologiske guldgruber, og derfor kan vi ikke længere bare lade kulturarven ligge og passe sig selv i jorden, advarer en dansk arkæolog på baggrund af sin nye ph.d-afhandling. Det skriver Videnskab.dk.

»Vi er nødt til at bevare vores kulturarv anderledes,« siger Vibeke Martens, der er ansat som forsker ved Norsk Institut for Kulturminneforskning.

Hun foreslår at sætte gang i flere arkæologiske udgravninger - såkaldt 'ex situ'-bevaring.

Kulturarven bevares forkert

Det har ellers siden Maltakonventionens indførelse i 1992 været målet at lade mest muligt arkæologi ligge urørt i jorden - også kaldet 'in situ'-bevaring.

Læs også: Global opvarmning truer polernes kulturarv

Et af hovedargumenterne bag in situ-bevaringen af arkæologi er, at kulturarven skal ligge til senere generationers arkæologer, som med deres bedre metoder og større kundskaber, kan få mere ud af materialet end denne generation, fortæller Vibeke Martens. 

Men det kan jo være lige meget, hvis kulturarven i mellemtiden får lov til uovervåget at forgå. Vibeke Martens studie har undersøgt, om det er tilfældet.

»Vi har overvåget forskellige lokaliteter i Norge over længere tid, og mine kollegaer på Nationalmuseets bevaringsafdeling har i laboratoriet genskabt de forventede klimaændringer – såsom øgede temperaturer og ændrede fugtniveauer – og lavet nedbrydningsstudier. Formålet var at vurdere, hvilke trusselbilleder og risici der er forbundet med at lade kulturarven ligge i jorden under eksempelvis de klimaforandringer, som er spået,« fortæller hun.

Læs også: Jordans "sorte ørken": Et arkæologisk skatkammer

Konklusionen på hendes undersøgelse var, at in situ-bevaringen af arkæologiske fund er en risikabel affære.

»I hvert fald hvis de forventede klimaforandringer med mere nedbør og højere temperaturer fortsætter. Det vil eskalere nedbrydningen af arkæologien yderligere, end hvad der allerede sker naturligt,« siger Vibeke Martens.

Danmark har tilsvarende problemstillinger

Selvom Vibeke Martens har udført sine studier i Norge, understreger hun, at nødvendigheden af at bevare arkæologi anderledes også er relevant i et land som Danmark.

»Man kan miste rigtig mange arkæologiske lokaliteter, hvis man ikke vælger at gøre noget. Det gælder ikke kun én arkæologisk periode, men hele fortiden; alt fra stenalderbopladser og vikingetid til middelalderbyer. I Danmark ejer hele befolkningen forhistorien, så det er også interessant for ikke-fagfolk.« 

Læs også: To danske opdagelser er blandt 2015’s fedeste arkæologi

»Der er helt parallelle problemstillinger i Danmark, hvor vi har samme arkæologiske monumenter og genstande liggende og samme ændringer i nedbørsformer og temperaturer som i Norge,« siger hun.

På nogle punkter er den danske kulturarv faktisk mere udsat, end hos vores naboers mod nord.

»Norge er mindre udsat for hævede vandstande end Danmark, da det norske landskab har en mere aktiv landhævning. Truslen er meget mere reel i Danmark. Hvis arkæologien skades ved jordskred eller oversvømmelser, kan det ikke bare tørre eller bygges op igen, som en dagligstue kan. Hvis kulturarven skylles væk, er det for altid,« understreger Vibeke Martens.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.