Hundredvis af Stonehenge-lignende steder er fundet i Brasilien
Droner har fundet 2000 år gamle jordmønstre i områder, som tidligere var dækket af Amazonas’ regnskov.
Over fire hundrede Stonehenge-lignende jordmønstre er dukket frem i Brasilien. Mønstrene er blevet dateret til at være ca. 2000 år gamle. Det skriver The Telegraph.
På billedet kan man se et jordmønster taget fra Amazonas til venstre og engelske Stonehenge til højre.
Opdagelserne beviser for første gang, at der har eksisteret forhistoriske folkefærd, som har ryddet dele af regnskoven omkring Amazonas. Det gør således op med den gængse opfattelse, at regnskoven aldrig tidligere har været fældet af mennesker.
De nye opdagelser er kommet i områder, hvor man har fældet regnskoven. Ved hjælp af droner har lokale og britiske forskere fundet mønstrene.
Det er forsat ikke klart for arkæologerne, hvad de jordlignede mønstres funktion har været, men teorien går på, at stederne har fungeret som religiøse mødesteder, da man ikke har fundet tegn på, at jordmønstrene virkede som forsvarsværker.
De nye opdagelser har store ligheder med det berømte forhistoriske bygningsværk, Stonehenge, som også er at finde på UNESCO’s liste over verdensarv.
Det på trods af at Stonehenge, der ligger lidt over 100 km sydvest fra London, er mere end 2500 år ældre end jordmønstrene fra Brasilien.
Se også engelske hedninge fejrer året længste dag
Engelske hedninge fejrer årets længste dag
Endvidere ligner geoglyfferne, som man også kalder motiverne, fundet i Amazonas i deres opbygning klassiske bondestenaldermonumenter som Stonehenge.
Forskerne mener imidlertid, at Stonehenge og de brasilianske mønstre kan være udtryk for en lignende social udvikling blandt de forhistoriske folkefærd, som byggede dem.