Danske politikere nøler med at indføre CO2-lagring

Danske politikere vil vente og se, hvilke erfaringer man gør sig med CO2-lagring i udlandet, inden det kan afprøves herhjemme. Forskere vurderer derimod, at Danmark er helt klar.

Artiklens øverste billede
Det er i dag muligt at indfange CO2 fra kraftværker og ved olieproduktion. Det kan reducere den samlede udledning af CO2 og hjælpe klimaet, men i Danmark siger politikerne fortsat nej til teknologien. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Klimaet har brug for en hjælpende hånd, hvis vi skal undgå, at den globale temperaturstigning rammer to grader. Og noget af hjælpen kan komme ved at indfange og lagre CO2 i undergrunden, også kendt som Carbon, Capture and Storage (CCS).

Helt nøjagtigt vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA), at CO2-lagring skal stå for mindst 12 procent af den globale CO2-reduktion. Ellers når vi ikke klimamålet.

Men Danmark kommer ikke til at være blandt de lande, som vil benytte sig af CO2-lagring. Sådan lyder det fra Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt ifølge Videnskab.dk.

»Det er regeringens vurdering, at erfaringerne på nuværende tidspunkt ikke giver anledning til, at spørgsmålet om CO2-lagring skal drøftes i Folketinget. Indfangning og lagring af CO2 er samlet set stadig en meget omkostningsfuld teknologi,« skriver han i en e-mail til Videnskab.dk.

Læs også: Sensation: CO2 kan omdannes til kalksten på rekordtid

Forskere er uenige og mener derimod, at Danmark aldrig bliver mere klar.

»Lovgivningsmæssigt er Danmark klar. Men vi mangler nogle politikere, som tør træffe en beslutning om, at nu gør vi det. Lige nu vil politikerne først i gang i 2020, fordi teknologien skal modnes, men vi kan ikke blive mere klar teknologisk set,« siger Niels Poulsen, seniorforsker ved Stratigrafisk Afdeling ved GEUS, som blandt andet er en del af GEUS’ carbon capture and storage-hold.

Som Lars Christian Lilleholt pointerer, er et af de største argumenter mod CO2-lagring generelt, at der mangler erfaringer fra udlandet. Men erfaringerne skal vi faktisk ikke lede længe efter.

Vores nabo Norge har siden 1996 pumpet CO2 ned i deres oliereservoir i Sleipnerfeltet i Nordsøen, og USA samt Canada har flere steder i landet gang i projekter, påpeger Niels Poulsen.

Læs også: Forskere forvandler CO2 til grønt brændstof

Lars Christian Lilleholt skriver også, at det økonomisk set stadig er ret dyrt at indføre CO2-lagring, fordi man skal have særlige systemer, der skal kunne indfange CO2’en og pumpe den ned i undergrunden. Her skal man yderligere have et system, der sørger for, at CO2’en ikke siver ud igen.

Philip Fosbøl Loldrup, der er lektor og blandt andet forsker i CO2-udskillelse og -lagring ved Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet, vedkender, at der kan være nogle økonomiske udfordringer, men det kan man sagtens finde en løsning på.

»Den største udfordring lige nu er, at der mangler et økonomisk incitament og politisk drive til at igangsætte CCS-projekter herhjemme. Det største argument mod CO2-lagring er, at det vil være urentabelt og gøre os ukonkurrencedygtige, derfor er der brug for en global CO2-skat,« siger Philip Fosbøl Loldrup til Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.