Mystisk stenalderfund på Stevns er måske en kæmpe labyrint

Arkæologer har fundet en mystisk indhegning fra bondestenalderen, der minder om en labyrint, ved Rødvig på Stevns. Hvad der er foregået inden for hegnet, er et mysterium.

Artiklens øverste billede
Arkæologerne har endnu ikke fundet spor efter konstruktioner, som kan pege dem i retning af en anvendelse. Indtil videre har de ikke fundet meget andet end flinteredskaber, affald og lidt keramik. Foto: Pernille Rohde Sloth/Videnskab.dk

Hvad bruger man en plads på størrelse med to fodboldbaner til? Og hvorfor ville man have brug for at indhegne den?

Disse spørgsmål har arkæologer flere steder i landet måttet stille sig selv, i takt med at flere og flere indhegninger – såkaldte palisader – er dukket op de senere år. Det skriver Videnskab.dk.

Et af de seneste skud på stammen er et kæmpe anlæg, som arkæologer fra Museum Sydøstdanmark har fundet ved Rødvig på Stevns, Østsjælland. Indhegningen stammer fra yngre stenalder og ser ud til at indramme et ovalt område på næsten 18.000 kvadratmeter.

»Jeg synes, det er ret vildt, selv for mig som har været arkæolog i en del år, at vi stadig kan finde sådan nogle kæmpe bygningsværker fra bondestenalderen. Der er mange forskellige forslag til, hvad de kan være brugt til, men dybest set ved vi det ikke,« lyder det fra arkæolog og udgravningsleder Pernille Rohde Sloth.

Læs også: Amatører har revolutioneret arkæologien

Byggesjusk er lavet med overlæg

Noget af det mest bemærkelsesværdige ved indhegningen på Stevns er dens indgange. Hegnet er bygget i flere rækker uden på hinanden, helt præcist fem, og indgangene i hver af rækkerne ser ud til at ligge forskudt af hinanden.

Hvorfor, spørger du?

Det samme gjorde Pernille Rohde Sloth, da hun første gang opdagede denne umiddelbare fejl i byggeriet.

Læs også: Utroligt oldtidsfund i Ribe fik arkæologer til at tabe kæben

I dag lyder hendes gæt på, at ujævnheden er lavet med fuldt overlæg.

»Åbningerne ser ikke ud til at ligge ud for hinanden i alle stolperækkerne, og det er vi lidt forundrede over. Men måske har det haft sådan en lidt labyrintagtig funktion – det er i hvert fald sådan, vi forestiller os det. På den måde har man heller ikke kunnet kigge ind på samlingsområdet, og det har måske været en fordel.«

Læs også: Forskere: Første skandinaviske bønder var langt mere avancerede end troet

Hvad er der foregået på pladsen?

Straks opstår næste spørgsmål – hvad er der foregået inden for hegnet, som skulle være så hemmeligt?

Uanset hvad er det i hvert fald ikke umiddelbart noget, der har sat sig nævneværdige spor for eftertiden.

Arkæologerne har endnu ikke fundet nogen strukturer eller konstruktioner i området, som kan pege dem i retning af en anvendelse. Indtil videre har de ikke fundet meget andet end enkelte større eller mindre nedgravninger – såkaldte ’gruber’ – af flinteredskaber, affald og lidt keramik.

Læs også: Teori: Jættestuer var stenalderfolkets kalender

»Et palisadeanlæg lyder umiddelbart som et forsvarsværk, men det tror vi ikke, at anlægget på Stevns er. Stolperækkerne har været knap to meter høje og ikke stået ret tæt, så man kunne nok godt klemme sig igennem, hvis man ville. Vi tror nærmere, at det har været en indhegnet samlingsplads af en art. Det er straks sværere at sige, hvad den har været brugt til,« siger Pernille Rohde Sloth til Videnskab.dk.

Læs mere om, hvordan arkæologer har fundet lignende ’labyrinter’ andre steder i landet, læs andre arkæologers bud på, hvad pladsen kan have været brugt til, på Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.