Allerede i Middelalderen troede man, at Jorden var rund

Allerede i Middelalderen gjorde de lærde europæere sig store tanker om, hvad der var af liv på den anden side af Jorden. Myten om, at man indtil Columbus troede, at Jorden var flad, holder ikke.

Artiklens øverste billede
Middelalderkortet Hereford Mappa Mundi fra cirka 1300 på besøg på den internationale rumstation. Lærde i hele Europa har siden antikken vidst, at Jorden er rund og spekuleret på, hvordan planeten så ud fra rummet. Foto: ESA/NASA

 I det 13. århundrede sidder en for eftertiden ukendt norsk munk på sit kammer og tænker, mens han skriver på ’Konungs Skuggsjá’, på nutidsdansk ’Kongens Spejl’ – en lærebog til landets kronprins.

I et afsnit om geografi prøver han at passe Norden og Grønland, som han kender og har hørt om, ind i de modeller, der er kommet sydfra. Dér er det tydeligvis varmere, men de kender ikke eller har hørt om det høje nord, for det er ikke tegnet ind på kortet.

Han kommer frem til, at hans egen region må ligge nord for det Europa, han kan se på de gamle kort. Det skriver Videnskab.dk.

»Han sidder i sit kloster med en viden, han har fået sydfra, og som har vandret helt tilbage fra antikken. Han ved, at der er køligere i Norden og endnu koldere i Grønland, hvor der også er Indlandsisen. Han tænker, at vi må være højere oppe på halvkuglen. Det, ved vi i dag, er rigtigt, men for ham er det en videnskabelig diskurs. Noget, han selv har tænkt sig til,« siger Dale Kedwards til Videnskab.dk.

Dale Kedwards forsker i middelalderlig geografi på Center for Middelalderlitteratur (CML) på Syddansk Universitet og specielt i, hvordan geografisk lære blev udbredt hen over tid og sted ved at nærstudere kort og gamle skrifter.

Og han slår endnu en gang en pæl gennem myten om, at folk før Columbus troede, at Jorden var flad.

Læs også: Troede man virkelig, Jorden var flad?

Jerusalem var verdens centrum

»Uddannede mennesker har siden antikkens tid vidst, at Jorden var en sfære. Og det var ikke kun universitetsuddannede lærde, der vidste det i middelalderen. Den kristne mystiker, Julian af Norwich, beskriver allerede i det 14. århundrede Jorden som en kugle, og hun havde ikke gået på universitetet,« siger Dale Kedwards.

De middelalderlige kartografer tog udgangspunkt i grækernes optegnelser, men havde af religiøse årsager et andet geografisk verdenssyn.

»Jøder og kristne så Jerusalem som verdens centrum. Og da Edens Have lå mod øst, og det var dér solen stod op, satte man øst øverst på kortet,« fortæller Dale Kedwards.

Videnskabsmænd på den tid troede på, at den del af verden, vi i dag betegner som Asien, Europa og Afrika, kun udgjorde en mindre del af kuglen.

Læs også: Hvorfor er Jorden ikke firkantet?

Mennesker uden sjæle på den anden side

»De så det som tre kontinenter, som var opdelt af floderne Don og Nilen, samt af Middelhavet. Rundt omkring de kontinenter var hav. Flere mente, at der kunne være liv på andre steder på kuglen, men at der var et bælte omkring midten af Jorden af varme, eller ligefrem ild, som var uigennemtrængeligt for mennesker,« fortæller Dale Kedwards.

Faktisk spekulerede lærde allerede i Middelalderen på, hvordan kuglen så ud fra rummet. Et engelsk kort fra Hereford fra cirka 1300 viser netop kloden set oppefra, mens tanken om den anden side udløste store tanker om, hvad der mon kunne være af liv der.

Læs også: På strejftog i Danmarks middelalderbyer

»Det var en stor debat blandt lærde i hele Europa, om der mon var mennesker dér. En fraktion mente nej, fordi man ikke kunne komme derned. I Biblen står, at Kristus bad følgere om at omvende alle mennesker. Og hvis Gud havde skabt verden, så man ikke kunne komme over bæltet af ild, så kunne der jo ikke være mennesker dernede,« siger Dale Kedwards.

»Nogle mente, at der måske var en slags mennesker, men som bare ikke havde sjæle. I så fald ville de alligevel ikke kunne frelses,« siger forskeren til Videnskab.dk.

Læs, hvorfor det er interessant at studere gamle landkort og optegnelser, og bliv klogere på, hvad de siger om middelalderens lærde på Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.