Fortsæt til indhold
Viden

Hvem eller hvad sender gådefulde signaler fra en fjern dværggalakse?

»Astrofysikere verden over river sig i håret over det her,« siger en partikelfysiker.

I 2007 opdagede astronomer på Jorden for første gang de mærkelige, hurtige radioglimt, FRB'er - på engelsk "fast radio bursts" - der igen og igen når os fra forskellige steder i rummet.

Siden har de kraftige glimt været kilde til stor undren blandt rumforskere og rum-entusiaster, der, siden radioglimtene først blev opdaget, har haft mange teorier om, hvad kilden mon kan være.

Og nu er man kommet ét skridt nærmere et svar.

På en konference har astronomer nu meddelt, at man har fundet kilden til et af de mest mystiske radioglimt, FRB121102. Det særlige ved dette glimt, som blev opdaget i 2012, er ifølge astronomerne, at det er blevet gentaget flere gange.

Signalet kommer fra en dværggalakse mere end tre milliarder lysår fra Jorden. Illustration fra Nature

»Vi vidste da, at det ikke var noget eksplosivt. Kilden til glimtet måtte nødvendigvis være noget, som havde overlevet indtil det næste glimt,« siger astronom Shami Chatterjee fra universitetet Ithaca, hovedforfatteren på undersøgelsen af FRB121102, i forbindelse med konferencen til BBC.

Shami Chatterjee har brugt 83 observationstimer i observatoriet Very Large Array i New Mexico på at studere radioglimtet, som man har opdaget kommer fra en fjern dværggalakse mere end tre milliarder lysår fra Jorden. Det betyder, at det udsendte radioglimt indeholder en enorm mængde energi.

I alt ni "glimt" kom fra FRB121102 i den periode.

Samtidig opdagede Shami Chatterjee og hans hold et andet, svagere signal, der kommer fra den samme region. Astronomerne tror, at dette signal kommer fra samme kilde eller en kilde, som er fysisk forbundet med den, som udsender det stærkere signal.

Astropartikelfysikeren Heino Falcke har i Nature betegnet den nye opdagelse »et gennembrud«, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

»Hvis det var et sort hul, ville vi have forventet, at der var en kraftigt lysende galakse til stede, fordi sorte huller typisk findes i store galakser. Det er derfor ekstremt forvirrende, at den meget svage lyskilde, som signalet kommer fra, er en lille dværggalakse - hvis det da overhovedet er en galakse,« skriver han.

Astrofysikere verden over river sig i håret over det her.
Heino Falcke, astropartikelfysiker

»Astrofysikere verden over river sig i håret over det her«.

Ifølge BBC's videnskabsprogram Science in Action har man opdaget 18 forskellige hurtige radioglimt. Men eftersom FRB121102 er det eneste, som hidtil har gentaget sig, er det muligt, at det tilhører en helt anden slags glimt end de andre.

Teorierne om radioglimtene spænder fra, at det er rumvæsener, som kontakter os, til at det er sorte huller, der udsender dem.