Dansk forsker sørgede for revolution i behandlingen af bipolar lidelse
I 1949 skrev en australsk læge en artikel, der skulle vise sig at revolutionere psykiatrien. Men artiklen var tæt på at blive glemt, indtil den danske læge Mogens Schou tog fat i opdagelsen og overbeviste kritikerne om resultaternes virkning.
I dag er litiumbehandling af patienter med bipolar lidelse alment anerkendt i psykiatrien, men sådan har det ikke altid været.
I 1949 opnåede den australske forsker John Cade et gennembrud med litiumbehandlingen, som man på det tidspunkt overhovedet ikke kendte til som behandlingsform, men opdagelsen blev gemt væk i et lille, ukendt videnskabeligt tidsskrift.
Det var lige indtil den danske forsker Mogens Schou tog sagen op og bragte behandlingen ind i psykiatrien – en behandlingsform, der anslås at have sparet USA for 145 milliarder dollars i perioden fra 1970 til 1994. Det skriver Videnskab.dk.
Alle odds var mod litium
I 1949, hvor John Cade udgav en videnskabelig artikel med resultaterne af eksperimenterne med litiumbehandling, var litium under mistanke for at forårsage dødsfald blandt hjertepatienter. Samtidig var Cade et ukendt navn i forskerkredse, så artiklen blev udgivet i et lille videnskabeligt tidsskrift.
Læs også: Litium: Grundstoffet, der kan behandle depression og lugter af beskidte bleer
Vigtigst af alt var måske det faktum, at litium er et grundstof. Der var derfor ikke nogle kommercielle interesser i at forske i eller udbrede behandlingsformen, fordi der ikke var ret mange penge at tjene.
Alle odds var altså imod opdagelsen, der var i overhængende fare for at gå i glemmebogen.
Danskere forhindrede opdagelsen i at blive glemt
Men i Aarhus sad Erik Strömgren, der var professor i psykiatri på Aarhus Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Hospital Risskov.
Af årsager, det ikke er lykkedes Videnskab.dk at afdække, fandt han frem til John Cades artikel og hæftede sig ved resultatet.
Læs også: Skizofreni og svær depression deler fejl i biologiske processer
»Erik Stömgren var meget alsidig og nysgerrig, men det er heldigt, at han læser Cades artikel og bliver opmærksom på litium. Men det gør han altså,« siger Raben Rosenberg til Videnskab.dk.
Erik Stömgren opfordrede den lidt yngre læge Mogens Schou til at forfølge John Cades resultater. Det skulle vise sig at blive en helt afgørende beslutning.
Stor international modstand mod litium
Der var meget stor skepsis over for litiumbehandlingen i begyndelsen. Særligt i England var modstanden voldsom.
»Jeg er fuld af forundring over, at den her unge læge kunne klare presset fra førende forskere og fortsatte sit forskningsarbejde med litium,« siger Raben Rosenberg.
I stedet for at give op, vendte Mogens Schou front mod kritikerne og arbejdede ufortrødent på at overbevise dem gennem kontrollerede kliniske studier.
Læs også: Gruppeterapi giver bedre sex
»Schou gjorde også et kæmpe arbejde med at udbrede kendskabet til litiumforskning. Han rejste utrætteligt verden rundt for at deltage i konferencer. Efterhånden begyndte det at slå igennem.«
»Den danske indflydelse er helt afgørende. Fuldstændig. Hvis ikke Strömgren havde læst Cades artikel, og Schou ikke havde været så vedholdende og grundig i sit arbejde, var litium aldrig blevet et psykiatrisk lægemiddel. Det var en enestående indsats, han ydede,« siger han til Videnskab.dk.
På baggrund af Mogens Schous arbejde endte litium med at blive tilladt som lægemiddel i USA.
Du kan læse hele historien om, hvordan John Cade fandt ud af, at grundstoffet litium virkede som behandling på psykisk sygdom hos Videnskab.dk.